Målt på bl.a. antal soldater, størrelse af forsvarsbudget og militær produktion klarer russerne sig bedre end ukrainerne. Det overordnede billede er, at Ukraine går ind i krigens tredje år i en økonomisk, diplomatisk og militær defensiv, skriver Børsen.
”Ukraine er dybt afhængig af hjælp fra Vesten. Altså fra især EU og USA. Men hjælpen kommer ikke i tilstrækkeligt omfang. Årsagen er, at Vesten ikke har etableret den krigsøkonomi, der både kan hjælpe Ukraine og fylde egne lagre op.
Selv ikke med et så simpelt og lavteknologisk produkt som artillerigranater kan Ukraines allierede holde deres løfter. Leveringen af de meget omtalte danske F-16-jagere bliver forsinket. Tyskland vil ikke levere de effektive Taurus-missiler. Der er også mangel på flere former for luftforsvarssystemer.
Nytårsbudskaberne fra Vestens fremmeste ledere ikke tegner godt for Ukraine i 2024. Kun Finlands snart afgående præsident, Sauli Niinistö, har i sin nytårstale afleveret det essentielle budskab, at ’Europa må vågne op’. Eksperter frygter, at præsident Putin vinder sin langsigtede satsning på, at han, uden en snarlig åbenlys ukrainsk succes, kan køre Vesten træt”.