Site icon 24NYT

Ukrudtsbrænder satte ild til carport

NÆSTVED: 

Tirsdag klokken 12.44 måtte politiet køre ud til en adresse i Næstved, hvor en kvinde havde fået sat ild til sin carport i forbindelse med, at hun brugte en ukrudtsbrænder. Carporten blev brandskadet, men ingen kom heldigvis noget til. Kvinden blev sigtet efter beredskabsloven.

Politiet oplever i denne tid en del sager som denne og opfordrer til, at man tænker sig godt om, når man bruger ukrudtsbrænder. Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen giver følgende gode råd:

  1. Ukrudtet skal kun lige svitses og ikke brændes væk.
  2. Brug kun ukrudtsbrænder når planter og jord er fugtig.
  3. Hold god afstand til let antændeligt materiale, bygninger, buske og biler.
  4. Tjek altid for gløder efter brug, og efterlad ikke den varme brænder i nærheden af brandbare ting.
  5. Tjek at din ukrudtsbrænder er korrekt mærket med et DG-mærke.
Exit mobile version