Site icon 24NYT

Ulovlig overhaling afslørede ulovligt slagvåben –

Arkivfoto. Foto: Niclas Jessen

Holbækmotorvejen, Roskilde

Kl. 09.24 torsdag kørte en civil patruljebil ad Holbækmotorvejen i vestlig retning, da patruljebilen blev overhalet af en personbil. En anden personbil indhentede den overhalende personbil, bremsede ned og brugte hornet mod den overhalende, der kom forbi patruljebilen og forblev i overhalingssporet. Det udnyttede den bagfrakommende personbil til at overhale højre om og fortsætte sin kørsel frem til afkørslen Roskilde Vest på en sådan måde, at et lastvognstog måtte nedsætte hastighed for at undgå sammenstød med den travle bilist.

 

Politiet kørte efter bilisten ad afkørslen og fik kort efter standset personbilen, hvor en 24-årig mand fra Skibby sad bag rattet. Han deltog i både en alkometer- og narkometertest, men uden udslag for påvirkning af noget under kørslen.

 

I den 24-åriges bil fandt politiet dog et ca. 70 cm langt og tre cm tykt kabel, der lå inden for rækkevidde, og som politiet mistænkte den 24-årige for at ville bruge som et slagvåben. Han blev derfor ved beslaglæggelse af kablet sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen samt for overtrædelse af færdselsloven i forhold til den ulovlige overhaling på motorvejen. Senere vil han høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.

Exit mobile version