Site icon 24NYT

Ulovlig våbenbesiddelse

Retten i Roskilde besluttede i forbindelse med et grundlovsforhør torsdag formiddag, at en 41-årig mand fra København skulle varetægtsfængsles foreløbigt frem til den 3. februar 2022. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, ligesom den 41-årige blev omfattet af et navneforbud.
Baggrunden for fremstillingen i grundlovsforhøret var en mistanke om overtrædelse af straffelovens bestemmelser om besiddelse af skydevåben under skærpende omstændigheder, idet den 41-årige på en campingplads ved Borup i Køge kommune blev fundet i besiddelse af et oversavet, dobbeltløbet jagtgevær samt lidt ammunition til våbnet. Disse effekter fandt politiet ved en ransagning af mandens opholdssted onsdag aften og natten til torsdag, hvor han blev anholdt på campingpladsen.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!