Ung mand fundet død i vandet

Humanitær eftersøgning efter andejæger – Holbæk fjord – Holbæk

Kl. 1911 henvendte pårørende til en 27-årig mand fra Vanløse sig til politiet, fordi den 27-årige ikke var kommet retur efter en andejagt på Holbæk fjord. Familien havde senest haft kontakt med ham sidst på eftermiddagen, men nu var der ikke længere kontakt. Politiet iværksatte straks en større eftersøgning med assistance fra det lokale redningsberedskab og en redningshelikopter.

Den savnedes bil blev fundet på havnen i Holbæk, og undersøgningen fandtes hans jolle med personlige papirer i fortøjret ved øen Lindholm syd for Orø. Eftersøgningen fortsattes med uformindsket styrke med søgning i områder, hvor jægere naturligt ville lave andejagt. En redningshelikopter fandt kl. ca. 0030 den 27-årige i vandet i stærkt nedkølet tilstand, og han blev i live hastigt fløjet til Rigshospitalet til den fornødne behandling.

Trods intensiv behandling i løbet af natten måtte lægerne opgive og erklære ham for død kl. 0820 på grund af den kraftige nedkøling efter opholdet i vandet i formentlig mange timer. De pårørende er underrettet, og politiet skal nu rutinemæssigt undersøge den 27-årige nærmere i et forsøg på at få klarlagt omstændighederne, der anses for at være en ulykke.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)