Ung mand slået med glas i ansigtet

To episoder med vold i Aarhus 
Kl. 01.43 i nat befandt en 22-årig mand fra Aarhus sig på dansegulvet på Café Paradis. Der var trængt på dansegulvet, hvorunder han på et tidspunkt stod ryg til ryg med en 25-årige person fra Aarhus. Dette udviklede sig til en konfrontation mellem parterne, og uden yderligere varsel, slog den 25-årige mand den 22-årige over højre øre med et glas, og tildelte ham yderligere flere slag i hovedet. Den 22-årige pådrog sig en flænge på 5-7 cm over højre øre samt et fraktur i ansigtet. Den 25-årige blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Han er løsladt efter endt afhøring.

kl. 02.25 blev en 23-årig mand fra Aarhus slået i ansigtet med et plastikkrus, da han i forbindelse med uorden på stedet var faldet omkuld på Klostergade i Århus C. Han fik en mindre flænge i panden. Der blev antruffet en hel del andre unge mennesker på stedet, men en gerningsmand kunne ikke udpeges.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)