Site icon 24NYT

Ung mand stukket ned – politiet beder om hjælp

Østjyllands Politi fik kl. 17.29 tirsdag en anmeldelse om, at en 23-årig mand var blevet stukket med kniv i benet ved en episode i Rosenhøj i Viby og var kørt til behandling på skadestuen.

Den 23-årige var uden for livsfare og i stand til at blive afhørt på hospitalet. Han var dog ikke videre meddelsom i forhold til at fortælle, hvad der var sket, men det lykkedes politiet at finde frem til, at knivstikkeriet formentligt har fundet sted på en p-plads på Matildelundsvej.

Politiet gennemgik i løbet af aftenen stedet for spor, der blev søgt med hunde, og betjente talte med flere beboere i området for at finde frem til, hvad der var sket. Hændelsesforløbet er dog endnu ikke klarlagt, og Østjyllands Politi hører meget gerne fra eventuelle vidner.

Oplysninger kan gives til politiet via tlf. 114.

Exit mobile version