Site icon 24NYT

Unge, der begår kriminalitet offline, gør det også på nettet

De unge, der begår mange kriminalitetsformer offline, gør det også online. Det viser den første undersøgelse af unges kriminalitet på nettet. Undersøgelsen er foretaget af Sociologisk Institut på Københavns Universitet for Det Kriminalpræventive Råd.

Ungdomskriminaliteten har i en årrække været faldende, og der har været en bekymring for, at kriminaliteten er flyttet på nettet i stedet. Det er der ikke noget, der tyder på, at den er.

– Vi ser, at langt de fleste unge ikke begår hverken online eller offline kriminalitet. Nettet skaber nye muligheder, som på mange måder gør det lettere for de unge at begå visse typer kriminalitet. Men det er heldigvis de færreste unge, der benytter sig af de muligheder, siger formand for Det Kriminalpræventive Råd Henrik Dam.

Undersøgelsen peger også på, hvilke unge der begår kriminalitet på nettet.

– Der er et stort overlap mellem, de unge, der begår kriminalitet i den fysiske verden, og dem der gør det på nettet. Samtidig tyder det på, at det er de samme risikofaktorer, der er på spil, når vi taler om unge, der begår kriminalitet offline og online, siger Henrik Dam.

Unge, der begår kriminalitet, trives dårligere, udviser i højere grad risikoadfærd og har en lavere grad af selvkontrol end unge, der ikke begår kriminalitet. De bliver oftere mobbet, taler sjældnere med deres forældre og drikker sig oftere fulde.Derudover ses det, at de unge, der begår kriminalitet online, ofte selv er ofre for onlinekriminalitet.

– Det er derfor væsentligt at være opmærksom på de unges trivsel og risikoadfærd, når vi skal forebygge, at unge begår online kriminalitet. I den sammenhæng spiller forældrene en helt central rolle.Flere af de unge, som har begået kriminalitet på nettet, beskriver de voksne i deres liv som passive, når det kommer til de unges færden på nettet. Det er interessant, at de unge faktisk selv efterspørger, at de voksne udviser større engagement og en dybere forståelse for, hvad de laver på internettet, siger Henrik Dam.

Han opfordrer derfor alle forældre til at tale med deres børn om, hvad de laver på nettet, på samme måde som de spørger, hvad de har lavet i skolen.

– Det er vigtigt, at vi anerkender, at de sociale medier er en stor del af de unges hverdag. For de unge er den digitale og den fysiske verden integrerede og flettet ind i hinanden. De adskiller ikke de to verdener, og derfor er det vigtigt, at forældre heller ikke gør det. Forældre skal lære deres børn, hvad der er rigtigt og forkert – og ikke mindst lovligt og ulovligt. Det gælder i den fysiske verden såvel som på nettet, siger Henrik Dam.

Citater fra de unge:

”Det er meget nemt, skræmmende nemt, altså alt for nemt”

Louis 19 år fortæller om svindel på nettet.

”De fandt ud af det. Men de var sådan ’det skal du lade være med”

Noah 17 år fortæller om sine forældres reaktion, efter de havde opdaget at han havde svindlet sig til store pengebeløb på nettet.

”Min mor sagde ’du skal ikke gøre det, det er ikke sundt. Men ellers er det ikke et emne, vi snakker om ved spisebordet”

Alfred 21 år om hans mor reaktion på, at han handler med hash på nettet.

 

Omfanget af den kriminalitet, unge begår på nettet:

Om undersøgelsen:

Exit mobile version