”Unge med våben” var filmoptagelse

Agervang, Holbæk

kl. 18.19 søndag kørte politiet talstærkt til Agervang efter en anmeldelse om, at en ung mand var set true en anden ung mand med et skydevåben på vaskeriet. Fra vaskeriet hørte vidner nogen sige: ”Du må ikke skyde!”.

Patruljerne kom frem til den potentielt farlige episode, som dog viste sig at være noget helt andet end først antaget. De unge var i gang med at lave et filmprojekt, og at de medbragte våben var attrapper.

De tre 16-årige lokale unge, som var i gang med at lave en skoleopgave, blev kraftigt formanet af politiet om risikoen ved at optræde med våbenlignende genstande i det offentlige rum. Deres forældre blev kontaktet og orienteret om politiet indsats i forbindelse med de unges optagelser. Politiet underrettede de sociale myndigheder om sagen.

Dagens optagelser blev afbrudt og de unge opfordret til fremover at orientere politiet og opsætte skiltning om, at der var tale om en filmoptagelse. Så de ikke en anden gang skræmte livet af beboerne i kvarteret.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)