Universitetsreformen har slået fejl

Der er i år optaget færre studerende på både universiteterne og velfærdsuddannelserne. Det samlede antal optagne er faldet med 2 pct. CBS og DTU var nødt til at afvise ansøgere, som ellers ville være kvalificerede til at gå der og efter endt uddannelse have gode jobmuligheder, skriver Børsen.

”I alt har 85.508 i år søgt om optagelse på de videregående uddannelser. Men for tusindvis af unge er årets studieoptag endt med skuffelse. Kun 59.957 har fået tilbudt en studieplads, viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Sammenlignet med sidste år er det et fald på 2 pct. I alt har 10.693 ansøgere fået et afslag på grund af manglende studiepladser.

Optaget på de fire store velfærdsuddannelser er faldet, samtidig med at der er optaget færre studerende på universitetsuddannelserne. Antallet af optagne er samlet faldet med 4 pct. på de fire store velfærdsuddannelser: pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske. Det er sygeplejerskeuddannelsen, der er hårdest ramt – her er der optaget 8 pct. færre studerende i år.

Argumentet for at skære på universiteterne var, at få flere unge til at søge mod professions- og erhvervsuddannelser som pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske. Men tallene viser nu, at det ikke er lykkedes. Reformen har ikke virket efter hensigten i år. Den gruppe af studerende, som man gerne vil have flyttet fra universiteterne over på velfærdsuddannelserne, typisk ikke interesserer sig for de samme fagområder”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)