Site icon 24NYT

UNRWA bør afvikles

Det er efterhånden grundigt dokumenteret, at FN’s særlige agentur for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, i højere grad udgør et problem end en del af løsningen på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Det er derfor på tide at afvikle organisationen og overlade dens opgaver til andre, mindre kompromitterede aktører. UNRWA blev oprettet i 1949 med det formål at tage sig af de ca. 700.000 palæstinensiske arabere, som flygtede eller blev fordrevet fra deres hjem i forbindelse med, at de, sammen med fem arabiske nabostater, indledte – og tabte – den første krig imod Israel i 1948.
Debatindlæg af Dan Harder, redaktør på israel-online.dk
Egentlig var agenturet for alle flygtninge fra det tidligere britiske mandatområde, både jøder og arabere. Men da alle de jøder, som blev etnisk udrenset fra Vestbredden og Gaza, blev absorberet af Israel, endte UNRWA i praksis alene som et projekt for palæstinensiske arabere.
Et af flere særlige kendetegn ved UNRWA er, at organisationen – i modsætning til FN’s generelle flygtningekommissariat, UNHCR, der tager sig af alle andre flygtninge i verden – tillader flygtningestatus at blive nedarvet gennem generationer. Det betyder, at millioner af arabere, der aldrig selv har måttet flygte, men har boet det samme sted hele deres liv, alligevel opfattes om flygtninge. Ingen andre befolkningsgrupper i verden nyder samme privilegium.
Hvor UNHCR’s opgave generelt er at nedbringe antallet af flygtninge i verden, har UNRWA i stedet gennem sin 75-årige eksistens formået at forøge antallet af palæstinensiske flygtninge fra oprindeligt 700.000 til i dag omkring 6 millioner, fordelt i “flygtningelejre” (der for længst er blevet til regulære byer) i Libanon, Syrien, Jordan, Gaza og på Vestbredden.
En særlig absurditet er, at palæstinensere, der i dag bor i Gaza eller på Vestbredden, som begge var del af mandatområdet Palæstina, og hvis forfædre flygtede fra et andet sted i Palæstina, endnu opfattes som flygtninge og derfor bor i permanente “flygtningelejre” i det, de selv kalder Palæstina.
Det svarer til, at danskere, hvis forfædre i 1864 flygtede fra Sydslesvig, der dengang var dansk, endnu blev betragtet som flygtninge og derfor blev fastholdt i store flygtningelejre nord for Fredericia i håb om at “vende tilbage” til Sydslesvig.
Formålet med permanent at kalde alle disse palæstinensere flygtninge er naturligvis at true den jødiske stats eksistens med et krav om en “tilbagevenden” til deres forfædres hjem i det nuværende Israel.
Og den menneskelige pris er åbenbart værd at betale, selvom den er høj. I Libanon, for eksempel, lever efterkommerne af palæstinensiske flygtninge reelt i et apartheid-system som andenklasses borgere uden ret til at uddanne sig, arbejde, eje jord eller rejse frit.
UNRWA er altså ikke en organisation, der løser problemer for flygtninge, men derimod et våben, rettet imod Israel, der bruger “flygtningene” som menneskelig ammunition.
Tillægger man det forhold, at UNRWA gennem årtier har udsat palæstinensiske skoleelever for antisemitisk hjernevask og hjulpet Hamas med at opbygge og finansiere en massiv terrorinfrastruktur til brug imod Israel, herunder i (og under) FN-faciliteter som skolerhospitaler mv., står det klart, at UNRWA ikke bidrager til en løsning på konflikten, men snarere selv er en del af problemet.
UNRWA bør derfor afvikles, så snart det er praktisk muligt, og erstattes med andre organisationer, som reelt arbejder for fred.
***
Ovenstående blev bragt som debatindlæg i Politiken i går, 25. juli 2024, omend i en markant redigeret udgave, hvor en række væsentlige pointer var udeladt, ligesom flere passager var ændret, eller endda yderligere uddybet, med Politikens debatredaktørs præciseringer.
Man har tilsyneladende, for at få palæstinenserne og UNRWA til at fremstå mindre kompromitterede, ikke været interesseret i at få alle sandhederne med.
Af ændringer kan nævnes:
At så mange sandheder bortcensureres fra mit indlæg er interessant i betragtning af, at andre debattører har adgang til at udgyde næsten endeløse tirader af løgne om Israel i avisens spalter.
Politikens censurerede udgave kan læses her (for abonnenter).
Exit mobile version