Site icon 24NYT

Uprofessionel statsminister har kostet os 4,2 mio.

Selv om USA’s præsident, Donald Trump, ikke kom til Danmark i september, nåede danske myndigheder at bruge penge på planlægning. Samlet løber regningen op i 4.236.723,56 kroner. Det skrev flere medier lørdag den 5. oktober.

24NYT: En ganske uskyldig oplysning? Nej, endnu en grovhed over for USA’s præsident, som aflyste sit besøg som reaktion på, at Danmarks statsminister havde kaldt hans forslag om at overtage Grønland ”absurd”.

Reelt er det derfor Mette F., der har påført statskassen et tab gennem sin mangel på pli og situationsfornemmelse samt uprofessionel embedsførelse.

Det må i den forbindelse understreges, at de 4.236.723,56 kroner blegner i sammenligning med de svimlende beløb, Danmarks statskasse er gået glip af grundet de mange skandaler i såvel det offentlige som den private sektor.

F.eks. er statskassen grundet SKAT’s inkompetence igennem 10 år gået glip af 360 mio. kr. i udeblevne ejendomsskatter.

SKAT’s forsinkede reaktion på oplysningerne om skatteudbyttesvindelen har påført statskassen et ekstra tab på 2,6 mia. kr.

Budgetoverskridelserne på de store supersygehusbyggerier har betydet et tab på mellem 167 og 260 mio. kr.

Praksis, et nyt it-system til håndtering af afregninger til privatpraktiserende læger, tandlæger, psykologer og fysiologer fra landets regioner og kommuner, blev 276 mio. kr. dyrere i stedet for 164 mio. kr. som budgetteret.

Skandalelægen i Trafikstyrelsen har kostet statskassen 6,1 mio. kr.

Osv. osv.

Det tab på 4.236.723,56 kroner, som statskassen gik glip af på grund af aflyst Trump-besøg, og som skyldes statsministerens mangel på professionalisme, er således peanuts sammenholdt med de svimlende beløb, som statskassen konstant går glip af grundet politikernes og embedsmændenes inkompetence og slendrian.

Exit mobile version