Af Kristian Thulesen Dahl
Den 23. juni 2016 besluttede de britiske vælgere ved en folkeafstemning, at Storbritannien skulle forlade EU. Her fem år efter og efter lange og komplicerede forhandlinger og politiske forviklinger er Brexit nu langt om længe en realitet.
Og hvordan går det så? Ja – foreløbig kan vi konkludere, at de mange dommedagsprofetier om, at Storbritannien ville blive ramt af kaos og økonomisk ragnarok, ikke har holdt stik. Ser vi bort fra corona, som er en udfordring for os alle, går det faktisk slet ikke så skidt endda…
”Skilsmisseaftalen” mellem EU og Storbritannien er for længst faldet på plads. Pundet har stabiliseret sig, det ser nogenlunde fornuftigt ud med beskæftigelsen og Bank of England forventer en økonomisk vækst på 7,25 % i år. (I EU forventer man en vækst på 4,8 %).
De mange jobs man forudsagde ville forsvinde fra den vigtige finansielle sektor i City of London, er der stadig. ”Global Britain”-strategien om at sikre bilateral britisk deltagelse i handelsaftaler med andre lande fortsætter ufortrødent. Senest er man gået i gang med forhandlinger om at tilslutte sig frihandelsaftalen CPTPP, der omfatter en række lande i stillehavsregionen – et af verdens største vækstområder.
Virker ikke som om der er grund til at gå bare det mindste i panik. Hverdagen har indfundet sig. Bare i en virkelighed udenfor EU. Keep calm and carry on – som de siger derovre.
Dette er ikke et forsøg på at tegne et rosenrødt billede af forholdene i Storbritannien efter Brexit. Eksporten til EU, ikke mindst af fødevarer, er faldet markant – og er i det hele taget blevet mere bøvlet. Og især det meget følsomme spørgsmål om grænsedragningen omkring Nordirland har potentiale til at skabe store problemer…
De offentlige finanser er udfordret ovenpå den meget dyre indsats for at holde hånden under britisk økonomi under coronaen. Men det er en udfordring, som briterne langt fra står alene med.
Men faktum er, at trods disse omstændigheder står Storbritannien langt bedre i dag end de skrækscenarier, som de fleste meningsdannere havde travlt med at bekræfte hinanden i, da et flertal af briterne sagde farvel til EU.
Storbritannien er efter Brexit i endnu højere grad et land med egne muligheder. Hvordan man håndterer disse, vil selvfølgelig afgøre, hvordan det kommer til at gå. Med andre ord: Storbritanniens fremtid vil blive afgjort af briterne selv.
Og det var vel også i virkeligheden, hvad flertallet af briter ønskede, da de stemte for Brexit tilbage i 2016? Undersøgelser viser i øvrigt, at langt de fleste britiske vælgere ville stemme præcis det samme, som de gjorde dengang, hvis de skulle træffe valget i dag.
Der er således et liv udenfor EU. Jorden går ikke under, hvis et land får en anden og løsere relation til EU-samarbejdet. Alt dette er værd at blive mindet om.
Ikke mindst i lyset af, at store dele af det politiske establishment og de toneangivende medier har en tendens til at fremstille ethvert muligt opgør med EU’s ensretning som en potentiel katastrofe.
Det har vi oplevet mange gange:
Den danske økonomi ville nærmest bryde sammen, hvis vi ikke stemte for at opgive kronen til fordel for Euroen, lød det tilbage i 2000. Op til afstemningen om retsforbeholdet i 2015 blev vi tudet ørerne fulde af, at Danmark ville blive et smørhul for pædofile, hvis danskerne formastede sig til at stemme for at bevare det danske retsforbehold. Og hele vejen igennem har mediernes dækning af Brexit-forløbet været ekstrem negativ og bedrevidende. I mediernes fremstilling har EU fremstået som den voksne og ansvarlige part, mens briterne blev portrættet som småskøre populister, der ikke selv var klar over, at de havde retning imod deres egen undergang…
Men briterne valgte deres egen vej. Ligesom danskerne har gjort ved en række folkeafstemninger. Vi traf vores egne valg. På trods af de mange skræmmekampagner.
Og hvad med alle dommedagsprofetierne? De forsvandt som dug for solen. Den danske økonomi klarede sig fint uden for euroen. Vi er ikke blevet overrendt af pædofile. Og Storbritannien er ikke sunket i havet.
Der er sjældent hold i skræmmekampagnerne. Livet går videre. Hverdagen indfinder sig. Det er værd at huske på, næste gang vi skal drøfte Danmarks forhold til EU… og igen hører dommedagsprofetierne blive udbasuneret…