Leonid Brezhnev var generalsekretær for Sovjetunionens kommunistiske parti i årene 1964-1982. Han kæderøg, drak uhæmmet, var overvægtig og blev gammel før tiden, men han fortsatte med at udøve sit hverv som Sovjetunionens leder på trods af sit forfald.
I den sidste del af hans embedsperiode var Brezhnev så syg og svækket, at han ikke var i stand til at rejse til udlandet eller vise sig i offentligheden. Brezhnevs dårlige helbred betød også, at han i sine sidste år ikke kunne fungere som Sovjetunionens leder.
Det lykkedes for kommunistpartiet at skjule sandheden om Brezhnevs dårlige helbredstilstand, fordi de partikontrollerede sovjetiske medier bragte manipulerede fotos, videofilm og pressemeddelelser for at bevise, at han fortsat var en rask, robust, dynamisk og aktiv partileder.
Kritiske journalister, som forsøgte at afsløre sandheden om Brezhnevs forfald, risikerede at miste deres job, frihed – eller endda deres liv.
Et lignende forløb har man været vidne til i USA. Ligesom Brezhnev har den halvdemente Biden i de sidste måneder, uger og dage kun været præsident af navn, idet han havde udliciteret landets ledelse til sine topembedsmænd og rådgivere.
Samtidig har både personalet i Det Hvide Hus, vicepræsident Kamala Harris og propagandisterne i de venstreorienterede amerikanske medier med CNN i spidsen forsøgt at bilde amerikanerne ind, at den halvdemente Biden, der for det meste gemte sig i sit hus i delstaten Delaware, havde energi, dynamik og drivkraft som en mand på 40 år.
For at imødegå rygterne om, at Biden var halvdement, lod man ham deltage i manipulerede interview, hvor han svarede på spørgsmål, han fik udleveret forinden. Og ved de sjældne lejligheder, hvor hverken Bidens rådgivere eller medierne kunne kontrollere præsidenten – såsom præsidentdebatter eller internationale topmøder – gik de venstreorienterede amerikanske medier (og deres danske vasalmedier) hele vejen og lidt til for at bilde offentligheden ind, at det, som alle kunne se og høre, ikke var virkelige videofilm, men ”cheap fakes”.
I sine sidste leveår kunne Bresjnev ikke uden hjælp komme op på 1. maj-tribunen for at fejre kommunismens nationaldag. Hans forfald var så fremskredent, at hverken kommunistpartiet eller medierne kunne skjule det. En dag forsvandt han ud af offentlighedens søgelys og ingen vidste, hvem der styrede landet. Efter få år meddelte de sovjetiske medier, at den dynamiske Brezhnev var død, og at han blev afløst af en anden dynamisk partileder, Yuri Andropov.
Forløbet omkring Joe Bidens sidste uger og dage minder meget om forløbet omkring Brezhnev, men ikke helt. For selv om den kognitivt udsatte Biden har trukket sig som præsidentkandidat, er han fast besluttet på at fortsætte sit hverv som præsident frem til januar 2025. Med andre ord skal USA i 5-6 måneder ledes af en Brezhnev, som er ikke vurderes egnet til at stille op til præsidentvalget i nov. 2024, men som pudsigt nok vurderes egnet til at udøve hvervet som USA’s præsident.
André Rossmann