I Fox News’ udsendelse “America’s Newsroom” sagde det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus, Mike Gallagher, at USA har bragt sig i afhængighed af Kina på samme måde som Europa har bragt sig i afhængighed af russisk gas. ”Derfor er det på tide, at USA’s økonomi afkobles fra Kina”, sagde Gallagher.
Gallagher fortsatte: “USA må komme fri af sin afhængighed af billige kinesiske varer. Mens amerikanerne ikke kunne forstå, hvordan Europa kunne have bragt sig i afhængighed af russisk gas og andre vigtige råvarer, har USA gjort præcis det samme, blot i forhold til billige kinesiske varer. Skal USA derfor have en chance for at dæmme op for Kina, må landet afkoble sin økonomi fra Kina, før det er for sent”.