Site icon 24NYT

USA og Kina i kapløb om verdensdominans

Der hersker i Vesten en vældig fascination af Kina. Det store land har skabt imponerende økonomiske vækstrater, som har sendt millioner af mennesker ud af fattigdommen og skabt muligheder for vestlige virksomheder på det kinesiske marked.

Kina er ganske vist blevet førende på avancerede teknologiområder, men landet kører urent trav i handelspolitikken. Kina kræver bl.a. teknologioverførsel fra udenlandske virksomheder, der har aktiviteter på det kinesiske marked, stiller unfair konkurrencemæssige betingelser og giver store markedsforvridende statssubsidier til kinesiske virksomheder.

USA ser sin førerposition og sine globale interesser udfordret af et selvhævdende Kina, som er blevet USA’s store økonomiske, politiske og militære bekymring. Rivaliseringen mellem de to lande vil intensiveres, fordi USA ikke kan acceptere at give afkald på sin diplomatiske og militære dominans i Asien samtidig med, at Kina vil stile efter at blive nummer ét i regionen.

Rivaliseringen mellem USA og Kina har også en moralsk dimension grundet de kinesiske overgreb på systemkritikere og religiøse mindretal, manglende retsstatsprincipper og manglende respekt for menneskerettigheder. Senest er Kina blevet beskyldt for folkemord. Mange i USA mener derfor, at Kina ikke er USA’s partner, men USA’s fjende og bør behandles som sådan. Læs mere her.

André Rossmann

Exit mobile version