Få uger før de første amerikanske primærvalg i Iowa (15. januar) og New Hampshire (23. januar) bliver det stadigt tydeligere, at det kommende præsidentvalg i november 2024 ikke først og fremmest drejer sig om en kamp mellem demokrater og republikanere, men mellem fortalere for den dybe stat og de store kapitalinteresser på den ene side og populisterne – især repræsenteret af Donald Trump – på den anden.
Modsætningerne mellem populister og de etablerede magthavere, der ofte betegnes som ”den administrative stat” og ”den permanente stat”, går midt gennem det republikanske parti, hvor tilhængere af det etablerede bureaukrati og storkapitalen udfolder febrilske bestræbelser på at spænde ben for Trump.
Lige nu er situationen, at Trump øger sit forspring over de andre republikanske kandidater, mens Justitsministeriets specialanklager, Jack Smith, udfolder store bestræbelser på at få ham sat i fængsel i god tid inden præsidentvalget. Et flertal af amerikanerne er ifølge meningsmålingerne på det rene med, at statens forsøg på at knække Trump er politisk motiveret og ikke har meget med normal retshåndhævelse at gøre.
”Intet kunne mere effektivt illustrere kontrasten mellem Trumps øgede politiske chancer og administrationens bestræbelse på at sætte ham i fængsel før valget”, skriver Washington Examiner.
Meget tyder på, at Trumps farligste udfordrer som republikansk præsidentkandidat hverken bliver Floridas guvernør, Ron DeSantis eller den politiske debutant, Vivek Ramaswamy, men Nikki Haley, der har en fortid som guvernør i South Carolina og som USA’s FN-ambassadør.
Haley fremstår i stigende grad som frontfigur for republikanernes antipopulistiske fløj, for globalisterne, der ikke bekymrer sig synderligt om jævne amerikaneres velfærd, og for militærindustrien og krigspartiet. Hun støttes derfor af de kapitalinteresser, der profiterer af globaliseringen og gerne ser en yderligere tilnærmelse til Kina, og hun har netop sikret sig en vigtig støtte fra New Hampshires populære republikanske guvernør, Chris Sununu.
I mellemtiden prøver Ron DeSantis at afstive sin vaklende valgkampagne med nye beskyldninger mod Trump, som han prøver at gøre medskyldig i Biden-administrationens katastrofale regeringsførelse. Ifølge DeSantis undlod Trump at opfylde nogle af sine løfter, mens han var præsident, og banede derfor vej for nogle af Bidens værste gerninger.
På det seneste har der været spekulationer om, at Trump ville vælge den populære og indflydelsesrige kommentator, Tucker Carlson, som sin kandidat til posten som vicepræsident. Carlsons reaktion er temmelig tåget. Han er ikke meget for at stille op, lader han forstå, men han synes ikke helt at ville udelukke muligheden.
Under et nyligt interview med Donald Trump, spurgte Tucker Carlson to gange, om den tidligere præsident frygtede at blive myrdet, hvis den dybe stat ikke kunne få ram på ham på anden måde. Begge gange nægtede Trump at besvare spørgsmålet. Men så meget står på spil ved det kommende præsidentvalg, at det ville være letsindigt at udelukke muligheden af et attentat.
I øvrigt har en ekspert i pengevask netop beskyldt specialanklager Jack Smith for kriminelle aktiviteter, mens han arbejdede for Det Internationale Tribunal i Haag.
Mere om det senere.
Også Joe Biden har fået ørerne i maskinen. I går vedtog Repræsentanternes Hus med stemmetallene 221 mod 2012 at indlede en formel undersøgelse mod ham med henblik på eventuelt at rejse rigsretssag for korruption.
Som led i den formelle procedure får Repræsentanternes Hus bemyndigelse til at indkalde vidner og samle bevismateriale mod den siddende præsident, hvis korruption bliver stadig mere åbenbar for den amerikanske befolkning.