Site icon 24NYT

USA truer ICC med stærke sanktioner

Den pakistansk-fødte chefanklager i Den Internationale Straffedomstol (ICC), Karim Khan, der i øjeblikket står anklaget for seksuelle krænkelser, bad i maj 2024 om en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant, for mulige krigsforbrydelser.

Senator John Thune, som er Republikanernes flertalsleder i Senatet, advarede søndag ICC om, at USA vil indføre sanktioner, hvis ICC går videre med arrestordrer mod premierminister Benjamin Netanyahu og andre israelske topembedsmænd. USA vil i givet fald indføre stærke økonomiske sanktioner og visumrestriktioner over for personer og dommere med tilknytning til ICC, herunder deres familiemedlemmer.

24NYT: I 1998 blev 120 lande enige om at oprette ICC, som skal retsforfølge og straffe alvorlige internationale forbrydelser såsom folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. USA og Israel har modsat Danmark ikke tilsluttet sig den traktat, der har skabt Den Internationale Straffedomstol. USA vedtog allerede i 2002 en lov, der bemyndiger præsidenten til at bruge alle midler, herunder magtanvendelse, for at forhindre ICC’s retsforfølgelse af amerikanske borgere.

Exit mobile version