I de seneste dage er der kommet flere og flere tegn på, at Biden-administrationen har sammensvoret sig med Israels sikkerhedstjenester med det fælles mål at få premierminister Benjamin Netanyahu og hans nationalkonservative regering til at gå af.
Ifølge Biden-administrationen er den palæstinensiske selvstyremyndighed PA, der støtter Hamas, det bedste bud på at få oprettet en forenet palæstinensisk regering, som både kan styre Gaza og Vestbredden, mens Benjamin Netanyahu udelukker enhver rolle for PA i Gaza.
Efter Hamas’ angreb på Israel den 7. okt. 2023 er israelernes støtte til en palæstinensisk stat tørret ud. Meningsmålinger viser, at 81 pct. af israelerne, herunder arabiske israelere og 70 pct. af venstrefløjsvælgerne, mener, at der ikke er udsigt til fred med palæstinenserne. Ca. 88 pct. af israelerne har ikke tillid til den palæstinensiske ledelse. Biden er dog ligeglad med, hvad de israelske vælgere mener. Han mener, at de skal makke ret og adlyde ordrer fra Washington. Læs mere her.