Site icon 24NYT

Utilpassede bøller hærger idrætsanlæg

I en række ubemandede idrætshaller i København er der så store problemer med alt fra uro og ballade til chikane og hærværk begået af grupper af utilpassede børn og unge, at det er nødvendigt med hjælp fra private vagtværn. Det skriver Berlingske.

De unge har gennem længere tid haft noget nær frit spil i hallerne, fordi politikerne i forbindelse med tidligere besparelser og effektiviseringer har valgt at gøre hallerne til såkaldt bemandingsfrie idrætsanlæg, hvor der ikke er personale ansat og derfor fri adgang. Dette har ført til stor utryghed blandt idrætsklubbernes frivillige, trænere, forældre, børn og andre.

Reelt betyder det, at børn, der bare gerne vil spille håndbold eller badminton, ikke kan komme til at træne. De er nødt til at stoppe eller skifte klub.

Formanden for håndboldklubben Freja i Bellahøjhallerne, Lars Pedersen, vurderer, at de unge bøllers chikane og hærværk meget vel kan have haft betydning for antallet af medlemmer. Således er der i denne sæson to færre ungdomshold, end der var den foregående sæson.

24NYT: Det er almen viden, at ”utilpassede bøller” er unge muslimer. Berlingske og andre politisk korrekte medier har imidlertid fortsat problemer med at kalde en spade for en spade. Derfor er Berlingskes artikel kemisk renset for henvisninger til, at de “utilpassede bøller” er unge med indvandrerbaggrund.

Exit mobile version