Debatindlæg af Karsten Søberg.
Jeg orker ikke mere, at medierne hver dag, hver evig eneste dag, rydder forsiderne og sendefladerne med nyt, eller nærmere intet nyt, om corona. Fra artikel til artikel modsigende den forrige artikel, af et åbenbart i Danmark helt uoverskueligt antal eksperter, forskere, overlæger, professorer, sundhedsmatematikere, statistikere og uendeligt mange flere, der troligt modsiger hinanden, om hvorvidt der er fem flere eller færre indlagte og hvad de er indlagt for. Hvor kommer disse lysende genier dog alle sammen pludselig fra?
Lad mig komme med en tilståelse: Jeg er ikke antivaxer. Jeg opfordrer ingen til at lade sig vaccinere eller lade være, jeg opfordrer derimod alle til ikke at opfordre mig til noget. Det er allerede ved at splitte Danmarks befolkning i to uforenelige størrelser: De, der foragter dem, der ikke lader sig vaccinere og de, der accepterer dem, der lader sig vaccinere. Hvem splitter mest?
Jeg indrømmer gerne, at jeg er nervøs, meget nervøs, ved vaccination af små børn, for det stadig stigende antal af vaccinationer, der åbenbart skal til og den hastigt aftagende effekt af disse. Jeg er langt fra tryg ved de potentielle langtidsbivirkninger af en medicin, der blev udviklet, godkendt og taget i brug på verdenshistorisk kort tid. Oplysningen om medicinalfirmaernes lovede ”immunitet” mod kommende søgsmål er stærkt bekymrende, men det er de godkendende myndigheder, der pådrager sig ansvaret for eventuelle langtidsbivirkninger, hvis der viser sig alvorlige af den slags. Det er ikke medicinalfirmaerne der godkender deres egen medicin.
Men har de givet urigtige oplysninger eller tilbageholdt oplysninger, har de begået ”forbrydelse mod menneskeheden”. Det ophæver enhver lovet immunitet og bør straffes med, ja jeg tør ikke skrive hvad, af hensyn til den afskaffede ytringsfrihed, loven om hadtale mm.
Jeg er bekymret, nej jeg er skrækslagen, ja, men min mission er ikke her at tage stilling til for eller imod vaccination, vaccinens oprindelse eller farlighed eller andet, der bekymrer. Min mission er at give udtryk for, at jeg mener, at vaccinetvang er diktatur
Jeg er rystende nervøs for, om man snart i Danmark, som allerede gjort i Østrig, indfører den værste form for diktatur, jeg kan forestille mig, et diktatur, der fratager mig retten til at disponere over det dyrebareste jeg ejer, ejendomsrettens ultimative genstand: Min egen fysiske krop. Ikke bare om jeg skal bruge sikkerhedssele eller cykelhjelm, men fysiske indgreb i den. Og tvunget fysisk indgreb i et menneskes krop kender vi kun fra uhyggelige sammenhænge og andre tider. Men regeringen har allerede en gang sat politi og hær ind mod deres eget folk, så måske er vi alligevel på vej derhen. Eller snarere tilbage til uhyggelige tider.
§ 73. Stk. 1 i Grundloven ”Ejendomsretten er ukrænkelig” omtaler desværre, men meget belejligt for vores magthavere, kun ejendomsretten som over fast ejendom, ikke som urokkelig ret til eget legeme. Derved kan vores dybt uansvarlige sundhedsminister formentlig indføre vaccinediktaturet blot ved ministerbeslutning under covid-særlovene, kaldet epidemiloven. Eller med et komfortabelt flertal i Folketinget.
(Lidt forbrugeroplysning: Magnus Heunicke er gift med den tidligere forkvinde for KVINFO. Man kan i min verden ikke i årevis være gift med en rablende kommunist uden at have en stor rem af huden selv.)
Jeg er ret sikker på, at grundlovens fædre også mente, at ejendomsretten også var til eget legeme. Grundlovens ånd plejer man at tage alvorlig, men mange politikere mener dog, at man kun skal gøre det, hvis det er belejligt.
Jeg fortæller ingen, om jeg er vaccineret mod covid eller ej. Jeg er vaccineret mod diktatur, men fornemmer desværre med rædsel, at det alligevel er på vej, for jeg føler mig dårlig. Jeg ser desværre også, at vaccinediktaturet i givet fald vil blive indført med et rystende stort flertal af befolkningen og lige så rystende stort flertal af politikerne på Christiansborg. Endnu engang med covid som undskyldning, ligesom den grundlovsstridige nedslagtning af Danmarks mink. Dermed er diktaturet indført ad demokratisk vej. Ligesom islam og sharia måske, eller nærmere nok, bliver det den dag, der er muslimsk flertal.
Man har allerede frataget mig den grundlovssikrede ret til at forsamles med hvem og hvor mange jeg vil.
Grundlovens § 79. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede
Men også censur er grundlovsstridigt indført. Indlæg på sociale medier om covid- konspirationer eller bare påstået misinformation skal nu ved overnational, udemokratisk EU-befaling slettes, uden begrundelse, inden for en ekstremt kort tid og under trussel om enorme bødestraffe. Det er klokkeklar censur, uanset hvad. For ytringsfrihed og frihed for censur er grundlovssikret.
Grundlovens § 77. ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”.
Og nu tyder meget på at også retten til min egen krop snart fjernes.
Hvad bliver det næste, man fratager mig min ellers grundlovssikrede ret til? Og det næste? Og det næste?
Hvor det tidligere var Trump, der hver dag ryddede forsiderne, med den som bekendt trivielt negative journalistiske vinkel, er det nu corona. Jeg springer samtlige artikler om corona over. Den dag overskriften er, at folk dratter om i stort tal, døde eller dødssyge, vil jeg læse artiklen. Og håber inderligt, at det ikke er på grund af langtidsbivirkninger af vaccinen. Hvis vi overhovedet får det at vide. Det er jo som bekendt ikke i alle lande man tilbageholder oplysninger for folket. Endnu i hvert fald. Men så er der kommet noget andet, der berettiger til diktatur. Karrusellen kører fra nu af og til evige tider.
Jeg mener kort og godt, at diktaturet er på vej i Danmark. Vaccinetvang er kun et enkelt eksempel, der er flere allerede nu og der kommet givet endnu flere. Mange flere. Og det er det det er. DDR.