Væbnet røveri: Tre hvide mænd efterlyses

Stenløse: Klokken 21.55 tirsag kom tre maskerede gerningspersoner ind på Q8 på Bauneholmvej, hvor de med pistol truede personalet til at udlevere kassebeholdningen. Herefter forlod de tre personer stedet til fods i ukendt retning. Patruljer kørte til stedet, hvor der med hunde blev gået spor, som førte i retning mod Stenløse Station. Det var dog ikke muligt at udfinde gerningspersonerne i området.

De tre gerningspersoner beskrives som:
A: mand, 15-20 år, 170-180 cm, almindelig af bygning, hvid i huden. Iført sort hættetrøje, sort elefanthue, grå/sorte arbejdshandsker af mærket Maxiflex eller lignende, sorte bukser, sorte sko af mærket Nike med en hvid/sølv firkant på snørebåndene. Bevæbnet med pistol. Talte dansk.

B: Mand, 15-20 år, 170-180 cm, almindelig af bygning, hvid i huden. Iført sort dunjakke, sort maskering, grå/sorte arbejdshandsker af mærket Maxiflex eller lignende, sorte bukser med hvidt logo foran på venstre lår og sorte sko. Talte dansk.

C: Mand, 15-20 år, 170-180 cm, almindelig af bygning, hvid i huden. Iført sort dunjakke med hvidt logo på højre ærme, sort maskering, gul trøje, sorte joggingbukser med hvidt Nike-logo på venstre lår samt hvide sko med sort Nike-logo. Talte dansk.