Tyrkiet har indtil videre 30 moskeer i Danmark. Moskeerne, der i høj grad er en politisk forlængelse af Erdogan-regimet, styres direkte fra Ankara.
En række afsløringer af Jyllands-Posten viser, at Kirkeministeriet i årevis har anerkendt trossamfund uden at kontrollere, om de religiøse foreninger overholder loven.
En af de moskeer, der er kommet i politiets og politikernes søgelys, er Imam Ali Moskeen i Købehavn. Foreningen bag moskeen, Ahlul Bait, fik i første omgang afvist sin ansøgning om at få moskeen anerkendt som trossamfund.
Men efter at have slettet en sætning om, at trossamfundet er underlagt det iranske præstestyre fik moskeen statens blå stempel, der giver mulighed for skattefordele og ret til at varetage officielle opgaver som at vie og begrave folk.
Tyrkiets moskeer er underlagt Erdogan
Når underlæggelse af radikale regimer er en hindring for at opnå den danske stats anerkendelse af trossamfund er det påfaldende, at Tyrkiet har fået anerkendt indtil videre 30 moskeer.
Moskeerne styres af Recep Erdogans Direktorat for Religiøse Anliggender, Diyanet. I Danmark opererer Diyanet under navnet Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse.
Af vedtægterne fremgår det, at “Direktoratet af Religiøse Anliggendes præsident eller personen der har fuldmagt er formanden for bestyrelsen”. Den øverste formand for de tyrkiske moskeer i Danmark er med andre ord Tyrkiets præsident.
Militant formål
Recep Erdogan selv har ikke lagt skjul på, at moskeer har et militant fjendtligt formål:
“Moskeerne er vores militærbarakker, kuplerne er vores hjelme, minareterne er vores bajonetter og de troende er vores soldater,” har Erdogan tidligere sagt.
Den karismatiske og magtfulde præsident viser jævnligt sin støtte til Det muslimske broderskab ved at bruge organisationens håndtegn rabia (fire fingre). Broderskabets motto lyder:
“Allah er vores mål, Koranen er vores grundlov, profeten er vores leder, jihad er vores vej, død for Allah er vores ønske. Allahu akbar!”
Styres fra Ankara
Sveriges Myndighed for støtte til trossamfund har analyseret Tyrkiets netværk af udenlandske moskeer:
“Diyanet er en religiøs organisation støttet af den tyrkiske stat. Dens ansvar er at træne og aflønne imamer, udfærdige fredagsbønnen, organisere Koran-undervisning og afsige religiøse domme,” fremgår det.
Den svenske statsrapport fortæller, hvordan Diyanet bruger moskeerne i Europa til at udbreder en nationalistisk fortolkning af islam med politisk formål at styrke Tyrkiets politiske ambitioner.
Diyanets moskeer er altså langt fra kun religiøse, de fungerer i høj grad som Erdogan-regimets forlængede politiske arm. Og som hemmeligt politi: Flere Erdogan-moskeer i bl.a. Tyskland og Danmark efterforskes for spionage imod kritikere regimet.
Danmarksmester i Erdogan-moskeer
Socialdemokraterne er uden tvivl danmarksmester i Erdogan-moskeer. Ligesom den iranske moské i København, er langt de fleste tyrkiske moskeer grundlagt med hjælp fra socialdemokratiske borgmestre. De har godkendt ansøgninger og ændret lokalplaner for at gøre plads til de religiøst-politiske centre.
I 2018 indviede Socialdemokratiets borgmester Joy Mogensen i Roskilde en stormoské til 20 mio. kr. Kort efter indviede Aarhus’ socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard en stormoské i byen. Begge moskeer er forberedt til bønnekald med høje minareter.
21 Diyanet-moskeer er blevet grundlagt under socialdemokratiske borgmestre. Seks er grundlagt under Venstre-borgmestre og tre er grundlagt under Konservative borgmestre:
Tyrkiets 30 moskeer kan alle ses på Kirkeministeriets liste over anerkendte trossamfund.