I forbindelse med budgetforhandlingerne i EU har man arbejdet på at indføre en såkaldt ”retsstatsmekanisme”, hvor EU kunne tilbageholde midler til medlemslande (især Ungarn og Polen), som i EU’s optik ikke lever op til retsstatsprincipper om demokrati, uafhængige domstole mv.
Både Viktor Orbán, den ungarske premierminister, og Mateusz Morawiecki, Polens premierminister, havde på forhånd afvist at ville stemme for en aftale, der indebærer, at retsstatsmekanismen bliver en realitet.
Nu hvor aftalen om EU’s budget og genopretningsfond er indgået, vurderer flere eksperter, at Ungarn og Polen formåede at sno sig uden om retsstatsmekanismen, og at den risikerer at være tandløs. Det er påfaldende, at ordet ”retsstatsprincipperne” kun optræder to gange i aftaletekstens konklusion.
Uklarheden i aftaleteksten betyder, at retsstatsmekanismen efter al sandsynlighed ikke får en reel effekt, og at hverken Ungarn eller Polen vil blive sanktioneret hårdt via ikke-udbetalte EU-tilskud. ”Hvis nogen fik, hvad de kom efter på det her budget, var det Viktor Orbán”, skriver den tyske EU-analytiker Wolfgang Münchau på sin blog.
”Endnu engang har vi set, at Orbán og de illiberale ikke ønsker at forbinde det at få penge fra EU-kassen med at leve op til demokratiske principper. Det er endnu engang lykkedes dem at forpurre det”, sagde Marlene Wind, EU-ekspert og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til Berlingske.
Lykke Friis, tidligere Venstre-politiker og nuværende direktør for Tænketanken Europa, lagde heller ikke fingre i mellem: ”Viktor Orbán har grund til at være en tilfreds mand, da det er lykkedes ham at få skudt vedtagelsen af retsstatsmekanismen til hjørne, en retsmekanisme, som ovenikøbet risikerer at blive tandløs”, sagde hun til Politiken.
”Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af respekten for retsstatsprincippet” står det i aftaleteksten. Noget tyder dog på, at der er delte meninger om, hvad der ligger i den sætning, for ser man på Viktor Orbáns udtalelser, efter at aftalen er indgået, tolker han aftalen således: ”Før forhandlingerne eller endda under forhandlingerne var der nogle forsøg på, at … jeg vil ikke sige at ydmyge os, men i det mindste uddanne os om vores retsstatsprincipper. Og det lykkedes os ikke blot at få en stor pakke med penge, men også at forsvare vores nationers stolthed”, sagde Orbán.
Viktor Orbán og hans polske kollega, premierminister Mateusz Morawiecki, fejrede aftaleteksten som en sejr på et fælles pressemøde tirsdag morgen. ”Der er ikke nogen direkte kobling mellem retsstatsprincipper og budgetressourcer”, sagde Mateusz Morawiecki.
For regeringspartierne Fidesz i Ungarn og PiS i Polen, hvis vælgersucces understøttes af et flertal i deres befolkninger, er den sande demokratiske styreform ikke længere skrevet i liberal granit. I en tale i 2017 om Murens fald blev Viktor Orbán citeret for at sige ”For 27 år siden troede vi her i Østeuropa, at Europa var vores fremtid. I dag føler vi, at vi er Europas fremtid”.
I Danmark vil man ikke erkende, at Ungarns og Polens politik, som rutinemæssigt fejes bort som populistiske tendenser, tager udgangspunkt i demokratiske valg og har legitimitet blandt de to landes befolkninger, siger historiker Mathias Findalen Bickersteth til Berlingske.
Ungarns og Polens anti-liberalisme drives af en nationalistisk harme mod et post-europæisk EU, der ikke bekymrer sig om ungarsk og polsk identitet. De to lande frygter, at de bliver undergravet af Vestens hedenske multikulturalisme, og at indvandringen fra Mellemøsten og Afrika vil udvande deres nationale identitet, som de oplever er truet af Vesten.
Det er en ubestridelig kendsgerning, at både Fidesz og PiS har fået deres magt gennem frie og demokratiske valg. Og derfor kan regeringerne i både Ungarn og Polen med rette hævde, at de har loven og forfatningen på deres side, at de klassiske demokratiske strukturer i de to lande fungerer som de skal, og at de to landes regeringer er 100 pct. demokratiske, fordi de er baseret på folkevalgt legitimitet.
André Rossmann