Drikkevand, spildevand og badevand er højt på den lokalpolitiske dagsorden op til efterårets kommunalvalg. Ny meningsmåling viser, at vælgerne ikke vil gå på kompromis med vandkvaliteten, selvom det skulle betyde, at de skal betale mere for vandet.
DANVA har spurgt 1000 repræsentativt udvalgte danskere om, hvad de vægter højest, når det kommer til vandselskabernes ydelser.
“Flertallet i undersøgelsen ønsker, at man skal prioritere reduktionen af sundhedsskadelige stoffer højest, og så er de villige til at betale mere for rent drikkevand og badevand, ligesom de vil bosætte sig i områder, der er klimatilpasset,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i sin leder i oktobernummeret af branchemagasinet DANSKVAND, som netop er udkommet under temaet “Vand i valgkampen”.
Danskerne ønsker ikke, at vandets kvalitet, hverken drikkevandet eller kvaliteten af det udledte spildevand, sættes over styr i jagten på lave vandpriser. Hele 96 procent af de adspurgte vil ikke acceptere klor i drikkevandet, selvom det ville medføre lavere vandtakster. 82 procent vil ifølge undersøgelsen betale ekstra for, at vandselskaberne sikrer et rent vandmiljø i deres nærområde. Og 83 procent angiver, at de godt vil være med til at betale mere for at sikre badevandskvaliteten i Danmark. Man kan læse mere om undersøgelsen i DANSKVAND og på voresvand.nu.
Overløb skal ikke forplumre badevandet
Røde flag på strandene følger ofte i kølvandet på skybrud. Det kan skyldes overløb fra kloakken, som ikke kan rumme vandmasserne, når himlens sluser for alvor giver los. Men rundt om i landet vil lokalpolitikere kæmpe for bedre klimasikring, så der bliver længere mellem overløbene og de røde flag. Særligt i kommunerne nord for København er overløb et tilbagevendende problem.
”Det gør jo ondt at se de røde flag midt i badesæsonen, men vi gør, hvad vi kan for at reducere antallet af overløb og har sammen med Novafos brugt 900 mio. kr. på separatkloakering og klimatilpasningsprojekter de seneste fem år. Vi vil gerne speede investeringerne mere op, men det kræver, at staten giver os lov til at optage større lån. Vi har brug for at kunne investere noget mere,” siger Karen Riis Kjølbye (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Gentofte Kommune.
I Gribskov Kommune drømmer byrødderne om at dyppe fødderne i Arresø, der er Danmarks største sø. Problemet er bare, at søen i de sidste 50 år har været så forurenet og stadig er det, at badning er forbudt. Det kræver en markant reduktion i udledninger fra byerne og ikke mindst de omkransende landbrugsarealer, før badning i søen kan komme på tale.
”Vi kan simpelthen ikke være bekendt, hvis ikke vi nu fremmer miljøet i Arresø betragteligt, og det fornemmer jeg, at mange borgere også synes,” siger Pernille Søndergaard, der er byrådsmedlem for NytGribskov og formand for udvalget Udvikling, By og Land i Gribskov Kommune.
Højt grundvand er et fælles problem
DANSKVAND dykker også ned i det højtstående grundvand, som lurer under overfladen flere steder i landet og skaber store problemer. Den umiddelbare konsekvens er vand i huskældre og fugtskader i bygninger i byerne, vand på veje, øget risiko for overløb og belastning af renseanlæg med relativt rent vand, der ikke er spildevand.
En undersøgelse fra Momentum, analyseenheden i KL (Kommunernes Landsforening), viste i 2019, at op mod en tredjedel af de danske kommuner slås med terrænnært grundvand. Det billigste og bedste ville være at lade vandselskaberne løse problemet i samarbejde med kommunerne, mener KL og DANVA. Men lovgivningen tillader det ikke.
I den eksisterende lovgivning er håndteringen af højtstående grundvand i realiteten overladt til grundejerne, og der lægges op til, at grundejerne finder sammen i laug om at løse problemet lokalt. Men erfaringer med den løsning er desværre dårlige.
”Modellen er afprøvet gennem årtier, og den virker ikke,” konstaterer Niels Vinderslev Bjerregaard, seniorkonsulent i DANVA, på baggrund af vandselskabernes arbejde med vandhåndtering i byområder.
I Parcelhusejernes Landsforening er man enige i, at den nuværende lovgivning skal give mulighed for at vandselskaberne sammen med kommunerne kan løse problemet.
”Grundejerne kan ikke løse opgaven alene,” siger Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening.
For borgmesteren i Frederikshavn, Birgit Stenbak Hansen, er problemstillingen velkendt.
”Det er dyrt for den enkelte, og det er dyrt for samfundet, hvis vi undlader at gøre noget,” siger Birgit Stenbak Hansen, som er formand for miljø- og forsyningsudvalget i KL og borgmester (S) i Frederikshavn Kommune. I Frederikshavn Kommune findes problemet blandt andet i Skagen, og det skyldes klimaændringer, der har medvirket til 15 procent mere nedbør de seneste 30 år, sammenlignet med samme periode inden da. Hertil kommer, at ifølge en analyse skyldes stigende grundvand ogsålukkede drikkevandsboringer (af miljøhensyn), tætnede kloakledninger og ringere vandgennemstrømning i vandløb og grøfter. Mange af de samme faktorer går igen i varierende udgaver andre steder i landet.
Få mere viden og skarpe vandpolitiske argumenter
I DANSKVAND kan man også møde fire byrådsmedlemmer, som sidder i bestyrelsen for deres lokale vandselskab. De svarer på, hvad der motiverer dem i deres arbejde med drikkevand, spildevand og klimatilpasning.
DANVA har desuden lanceret hjemmesiden voresvand.nu, hvor alle interesserede og ikke mindst byrådskandidater kan få opdateret deres viden og slebet argumenterne inden for en række vandspørgsmål.