Site icon 24NYT

VANVID! Drenge fremstillede syrebomber

Arkivbillede.

Syd- og Sønderjyllands Politi har overdraget sagen til de sociale myndigheder

 

Syd- og Sønderjyllands Politi har fundet  frem til, hvem der stod bag affyringen af såkaldte ”syrebomber” i Sønderborg.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik den 30. juni en anmeldelse om, at der var fundet eksploderede såkaldte syrebomber omkring Kærvej i Sønderborg. En syrebombe er en flaske med en syreblanding, der kan eksplodere.

Politiet har siden efterforsket sagen og fundet frem til tre mindreårige drenge, der er blevet afhørt i samarbejde med forældre og Sønderborg Kommune. Drengene har forklaret, at de har fremstillet og afskudt syrebomberne. Sagen er overdraget til de sociale myndigheder og dermed kommer der ikke et retsligt efterspil ud af det.

Syd- og Sønderjyllands Politi betragter sagen som fuldt oplyst og vil fremadrettet have stort fokus på området i samarbejde med kommunens SSP-medarbejdere. Politiet advarer på det kraftigste mod at eksperimentere med at blande syre med forskellige medikamenter, da det kan være meget farligt.

Exit mobile version