Site icon 24NYT

Vanvidsbilist

Foto: Thomas Tolstrup

STUBBEKØBING:  

En borger havde bestilt en færdselskontrol via politi.dk til Stubbekøbingvej, så fotovognen stillede op onsdag aften klokken 19.20 – 00.45. Resultatet var nedslående. Hastighedsgrænsen på strækningen er 60 km/t og 195 bilister kørte forbi i løbet af de 5 ½ time, som kontrollen varede. 15 bilister kørte for hurtigt og fire af dem kørte så hurtigt, at det udløser et klip i kørekortet. Værst var det, at en bilist kørte forbi fotovognen med 130 km/t (!). Det opfylder betingelserne for vanvidsbilisme og føreren får en ubetinget frakendelse af kørekortet. Bilen, føreren kørte i, er blevet beslaglagt med henblik på konfiskation

Exit mobile version