Var det terror? PET: Øksemand har forbindelse til militant islam

Var angrebet på to tilfældige danskere forleden endnu et muslimsk terrorangreb?

Det er et af de spørgsmål, mange sikkert vil spørge sig selv om, efter følgende oplysninger nu er blevet meldt ud til offentligheden.

Nordsjællands Politi og PET kan oplyse følgende:

Den 29-årige Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi er af Retten i Lyngby blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for forsøg på manddrab samt for røveri mod Danske Bank i Ringsted. Han blev anholdt i København mandag aften omkring klokken 22 efter at have været eftersøgt i næsten to døgn.

Den 29-årige menes at stå bag et angreb på to unge ved en tankstation i Birkerød, hvor han brugte en økse. Ved angrebet pådrog en 19-årig kvinde sig åbent kraniebrud, sår på hals, ryg og hånd, mens en 19-årig mand fik sår i hovedet, skulderen, ryggen og hånden.

Efter overfaldet blev en eftersøgning sat ind.

Mandag eftermiddag begik en mand, svarende den til 29-åriges signalement, røveri mod Danske Bank i Ringsted, og politiet mener, at den 29-årige også er gerningsmanden til dette.

Retten har endvidere, på begæring af anklageren, besluttet, at den 29-årige skal mentalundersøges. Det kan oplyses, at den pågældende tidligere er dømt for bl.a. røveri.

Nordsjællands Politi samarbejder tæt med PET, Rigspolitiet og øvrige relevante myndigheder i sagen.

PET har forud for økseoverfaldet i Birkerød den 17. februar 2018 og de efterfølgende hændelser haft kendskab til den varetægtsfængslede.

LÆS OGSÅ:  Grotesk video! Her tæsker plejepersonalet 89-årig gammel mand

PET har fra andre danske myndigheder bl.a. modtaget oplysninger om, at vedkommende havde stiftet bekendtskab med militant islamisme, og at mistænkte muligvis kunne være psykisk ustabil. Motivet for overfaldet efterforskes fortsat.

Da sagen er under efterforskning, kan Nordsjællands Politi og PET ikke udtale sig i detaljer, da det kan skade efterforskningen af sagens fulde omfang.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)