Site icon 24NYT

Varetægtsfængslet for overfald på 17-årig i Vollsmose

Foto: Rigspolitiet

En 28-årig mand fra Odense er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for medvirken i et groft overfald på en 17-årig mand i Vollsmose.

Overfaldet på den 17-årige mand fandt sted den 10. september ved Lærkeparken i Vollsmose. Der var flere gerningsmænd om overfaldet på den unge mand.
Den 28-årige mand er sigtet for at have begået kvalificeret vold, vold af særlig rå og farlig karakter, besiddelse af skydevåben samt trusler mod et vidne.

Ud over den 28-årige mand sidder en person allerede varetægtsfængslet i sagen, mens en medgerningsmand fortsat er på fri fod og efterlyst af politiet.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Exit mobile version