Velfærd kun for de få heldige

Politikerne taler om, at ”velfærden” er under pres, skriver analysechefen i Cepos, Otto Brøns-Petersen i Berlingske. Presset skyldes det såkaldte demografiske træk (flere ældre i forhold til de erhvervsaktive), manglende produktivitet i det offentlige samt rationering af de offentlige ydelser.

24NYT: Lad os sætte analysen fra Cepos i politisk ukorrekt kontekst, så vores læsere kan blive klogere.

Det såkaldte ”demografiske træk” skyldes ikke alene stigningen i antallet af ældre, men også stigningen i antallet af børn. Tal fra Danmarks Statistik viser, at hvert femte nyfødte barn i Danmark har udenlandske, primært ikke-vestlige, rødder. Den voldsomme stigning i befolkningstilvæksten sker fortrinsvis blandt de muslimske indvandrere fra Mellemøsten og Afrika, altså den befolkningsgruppe, som mest belaster de offentlige kasser.

I 2015 var der ca. 264.000 muslimer i Danmark. Under Venstre, Konservative, Liberal Alliance og DF’s “stramme” udlændingepolitik er andelen af muslimer vokset til 320.000, en stigning på 21 pct. Fremskrives udviklingen baseret på de seneste fem års gennemsnit, vil der være 534.000 muslimer i Danmark om 18 år, dvs. en stigning på mellem 52-66 pct. i forhold til i dag. Spoler vi frem til 2050, vil der være ca. 1 mio. muslimer i Danmark, de fleste på offentlig forsørgelse. Det vil få presset på de offentlige velfærdsydelser til at eksplodere.

Når det offentlige har svært ved at forbedre produktiviteten, skyldes det, at den offentlige mafia har en stærk privatøkonomisk og ideologisk interesse i at skærme den offentlige sektor fra effektivisering. Mens mafiaen har en klar økonomisk fordel, er den samlede effekt samfundsskadelig, idet Danmark og danskerne bliver fattigere. En uddybende forklaring findes i bogen ”Velfærd i det 21. århundrede”, som er skrevet af Cepos’ direktør, Martin Ågerup.

De skattefinansierede ”gratis” ydelser i det offentlige må rationeres i både mængde og kvalitet, hvis ikke udgifterne skal løbe løbsk. Derfor vil der konstant være et pres fra dem, der rammes af rationeringen, skriver Otto Brøns-Petersen.

Det er en sandhed med modifikationer, for rationering af offentlige velfærdsydelser er hverken en naturlov eller Danmarks skæbne. Behovet for rationering af velfærdsydelser kunne markant reduceres eller helt elimineres, hvis de 33 mia. kr., politikerne hvert år bruger på de muslimske indvandrere på offentlig forsørgelse, i stedet blev brugt på danskernes velfærd.