Velfærdsdanmark fører ikke til større social mobilitet

Det er blevet sværere gennem uddannelse at kravle op af den sociale rangstige i Danmark. Trods gratis uddannelse, et relativt generøst SU-system og masser af tiltag for at få alle med, er Danmark ikke bedre til at skabe større social mobilitet gennem uddannelse end USA, skriver Berlingske.

”Stik mod intensionerne er de unges uddannelse med andre ord blevet mere afhængige af deres forældres baggrund end tidligere. Og afhængigheden – den sociale arv – svarer i dag til det Danmark, der eksisterede for 40-50 år siden, konkluderer et nyt studie fra hhv. KU og Rockwool Fonden.

De nedslående konklusioner rokker selve kernen i den danske velfærdsmodel – nemlig forestillingen om, at det danske samfund i høj grad sætter mennesker fri af deres sociale baggrund og sikrer, at man kan bevæge sig socialt – fra at være bistandsklient til at blive bankdirektør.

De to forskere bag undersøgelsen har desuden sammenlignet den sociale mobilitet i Danmark og USA, og mens den danske længe har ligget et pænt stykke over den amerikanske, er den nu på samme niveau. Både i Danmark og i USA er det således først og fremmest børn af højt uddannede forældre, der selv får en lang uddannelse”.

24NYT: Én af de mange falske fortællinger, som cykler rundt i de danske medier, er fortællingen om, at Danmark er dygtig til at bryde den sociale arv i uddannelse. Berlingske bragte f.eks. den 20. januar 2020 en artikel om, at Danmark er bedst i verden, når det gælder om at skabe rammer for social mobilitet.

“Hvilket ikke hindrer, at samme Berlingske flere gange tidligere har bragt artikler om, at USA bryder den sociale arv lige så godt som Danmark (her og her).

Bl.a. har to nobelprismodtagere, professor i økonomi James Heckman, University of Chicago, og forsker Rasmus Landersø, Rockwool Fondens Forskningsenhed, fundet frem til, at Danmark ikke er meget bedre til at bryde den social arv end USA, når det gælder uddannelse. Det samme viser tal fra OECD.

“Den falske fortælling om, hvor dygtig Danmark er til at skabe social mobilitet gennem uddannelse, demonteres igen i dagens Berlingske med henvisning til en ny rapport fra hhv. KU og Rockwool Fonden.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, mener, at ”det er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at Danmark har verdens højeste SU og ingen brugerbetaling på videregående uddannelser og i USA har de det stik modsatte. Det viser, at høje offentlige udgifter ikke er nogen garanti for større social mobilitet i uddannelse”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)