Velfærdsstatens ulykkelige og triste eksistenser (2022)

En af de mange danske myter er, at velfærdsstaten pr. definition er god og godt for mennesker. Men virkeligheden er, at flere og flere danskere har det mentalt dårligt, er stressede, sover dårligt, spiser usundt og er overvægtige. Danskerne lever ganske vist længere end tidligere, men de kunne leve endnu længere. Data viser, at levetiden ikke er øget i Danmark i samme omfang som i Sverige og Norge.

Vi er verdens lykkeligste, siger danskerne. Men medicinalstatistikken fortæller om en halv million danskere på lægeordinerede lykkepiller. Omkring 40 pct. af danskerne har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Op mod hver fjerde lønmodtager i Danmark har symptomer på stress. Omtrent 350.000 danskere lider af angst, mens hver femte dansker vil få en depression i løbet af sit liv. Folk er ensomme. Børnene mistrives. De unge tilbydes gratis psykologhjælp, 15 pct. af dem har en psykiatrisk diagnose, og de fleste drikker for meget og mistrives på grund af klimaangst og karakterkrav.

Ensomhed, stress, angst og depressive tanker er blevet en dansk folkesygdom og livets udfordringer klares af et ansigtsløst formynderisk system, ikke af ens familiemedlemmer. Det må derfor betegnes som et paradoks, at Danmark siden 2012 har ligget i toppen af FN’s liste over verdens mest lykkelige lande. Forklaringen må være, at når danskerne i FN’s meningsmålinger svarer, at de er lykkelige, skyldes det, at kun de færreste har lyst til at indrømme, at der er noget grundlæggende galt med deres land, og at de faktisk mistrives og er ulykkelige. Det er nemlig velkendt, at folk ikke er meget for at sige noget ufordelagtigt om deres eget land, når det er fremmede, der spørger.

Dårligt mentalt helbred

Danskerne mistrives i stigende grad. Således viser den seneste rapport fra Sundhedsstyrelsen, at 21 pct. mænd og 34 pct. kvinder mellem 16 og 24 år har et dårligt mentalt helbred. En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der omhandler psykiske helbredsproblemer hos børn mellem 0 og 10 år, viser, at 16 pct. af børnene i aldersgruppen lider af et mentalt helbredsproblem. 

Region Hovedstadens rapport om den mentale sundhedstilstand blandt regionens borgere er en alarmende læsning. Blandt de unge mellem 16 og 24 år er 25 pct. ensomme, 53 pct. er stressede og knap 20 pct. lider af angst eller depression. Hver fjerde ung sidder alene hjemme på værelset, selvom de har mere lyst til at være sammen med andre. En voksende gruppe børn og unge er meget dårlige til at komme ind i fællesskaber, fordi de er vokset op foran skærmen og har aldrig udviklet evner til at begå sig. Hver femte lider af voldsomme fysiske reaktioner på denne dårlige mentale tilstand. 

En dårlig mental sundhed smitter af på alle andre dele af livet, idet den går ud over indlæringen, øger sygefraværet og mindsker beskæftigelsen. Med andre ord er mentale problemer et gigantisk problem for den enkelte og for samfundet. Dårlig mental sundhed koster i øvrigt det danske samfund 110 milliarder kr. årligt. 

Psykiske problemer

I 2021 var 43.617 børn og unge i kontakt med psykiatrien. I de sidste ti år er antallet af børn med diagnoser steget med mere end 50 pct. Antallet af børn og unge, der indlægges på en psykiatrisk afdeling, er også steget. I 2021 fik 8 pct. af børnene en psykiatrisk diagnose, inden de fyldte 10 år, hvilket siger noget om, hvor mange børn der går rundt med alvorlige psykiske problemer. Hele 9 pct. af de 13-17-årige og 11 pct. af de 18-29-årige har mindst en psykisk diagnose. Nye tal fra PFA Pension viser, at antallet af unge mellem 16 og 24 år, der henvender sig til PFA Pension med psykiske lidelser, er steget med hele 183 pct. fra 2017 til 2022. De unge, der henvender sig, er dækket af deres forældres helbredssikring gennem pensionskassen.

Mange af problembørnene bliver opdaget alt for sent og får derfor ikke hjælp i tide. Og når børnene bliver opdaget, får de ofte langtfra altid den rette hjælp, og ofte ved man ikke, om de indsatser, der bliver gjort for børnene, rent faktisk virker.

Det anslås, at mere end 25.000 mennesker i Danmark lider af både psykisk sygdom og et misbrug, og de menneskelige konsekvenser er voldsomme. Levealderen hos folk med psykisk sygdom er omkring 20 år kortere end gennemsnittet, mens raten af selvmord og kriminalitet er meget højere.

Sociale problemer

45.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde, og som bakser med sociale problemer såsom alkoholmisbrug, stofmisbrug, psykiske lidelser, traumaer, hjemløshed mv., lever ifølge Rådet for Socialt Udsatte et liv som udsatte på kanten af det danske samfund. Årsagen er, at de har flere samtidige problemer – eksempelvis mangler en bolig, kæmper med psykiske problemer, ikke kan få økonomien til at hænge sammen og måske har børn, der mistrives. De falder mellem to stole i et menneskefjendsk system, der ikke er gearet til at tage sig af de mennesker, som det er skabt til at hjælpe.

Svigt

En stor gruppe børn og unge i Danmark udsættes jævnligt for svigt, som går ud over deres trivsel og udvikling. Det fremgår af rapporten ”Svigt af børn i Danmark”, som udgives af Børns Vilkår og TrygFonden. 5-10 pct. af børn og unge bliver udsat for omsorgssvigt og børnemishandling i løbet af barndommen, i flere tilfælde forstærkes problemerne af, at børnene ikke får den hjælp, som de har brug for. Udsatte børn og unge inddrages for lidt i myndighedernes beslutninger om deres liv, hvilket er ødelæggende for deres trivsel og tillid til systemet. Ofte lever sagsbehandlingen af børnesager ikke op til lovkravene. I 44 pct. af sagerne afholder sagsbehandlerne f.eks. ikke en børnesamtale, inden de træffer afgørelse i sagen.

Ensomhed

380.000 danskere over 16 år er ensomme. De unge 16-29-årige er den gruppe af danskere, der er hårdest ramt af ensomhed. De seneste tal og viden om børns og unges trivsel viser, at der er sket en stigning i andelen af børn og unge, som føler sig ensomme. I den nationale trivselsmåling fra skoleåret 2020/2021 svarede næsten hver fjerde elev i 4.-9. klasse, at de føler sig ensomme. Ensomhed var også et af de hyppigste emner på BørneTelefonen i 2021, særligt blandt unge over 15 år.

Ældre Sagen anslår, at der er 50.000 ensomme ældre i Danmark. En fjerdedel af dem bor på plejehjem. Her står den på uskiftede bleer, sjældne bade og afhængigheden af de såkaldt varme hænder, som behandler de ældre med hjerteløshed og uanstændighed. Ensomhed har en social slagside, idet arbejdsløse, kronisk syge, psykisk syge og ældre har markant forhøjet risiko for at blive ensomme. 

Mobning

Mange børn udsættes fortsat for vold og overgreb, og der er igen et stigende antal børn, der oplever, at de bliver mobbet. 8,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse angiver, at de oplever at blive mobbet. Det svarer til knap to elever i hver folkeskoleklasse. Det er særligt eleverne på mellemtrinnet, der angiver at have oplevet at blive mobbet, men den største stigning er sket blandt 9. klasserne, hvor andelen, der oplever at blive mobbet, steg fra 5,4 pct. i 2019/20 til 6,8 pct. i 2020/2021.

Mobning er ikke kun noget, der foregår i skolegården. På mange arbejdspladser er voksenmobning et stort problem. Faktisk er mobning blandt voksne så udbredt, at op mod hver 10. dansker har oplevet at blive mobbet på arbejdspladsen. Ledere og kolleger står for langt størstedelen af mobningen. I folkekirken har 41 pct. af præsterne været vidne til mobning. Det viser VIVE’s spørgeskemaundersøgelse om krænkende handlinger og konflikter blandt lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Stress

Flere end hver fjerde unge dansker er så stressede og pressede, at de går til lægen eller melder sig syge. Nye tal viser, at over halvdelen af unge kvinder mellem 16 og 24 år og over 30 pct. af mænd i samme alder har et højt stressniveau. 52 pct. af unge kvinder i 16-24-års alderen er stressede. Mere end en fordobling sammenlignet med 2010.

En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at 28 pct. af unge har været sygemeldt fra deres studie eller været til lægen på grund af stress. Undersøgelsen viser også, at cirka tre ud af fire unge, 73 pct., kun føler sig gode nok, når de har succes på alle områder i livet såsom skole, job, fritidsaktiviteter og udseendet. Det er klart, at man er stresset, hvis man kun føler sig god nok, når man har succes på alle områder i livet. Det er der jo ingen, der kan have. Undersøgelsen viser desuden, at 53 pct. af de unge kun føler sig gode nok, hvis de får topkarakterer på deres studie, ligesom 54 pct. har følt sig stressede hele tiden eller det meste af tiden det sidste halve år.

Mistrivsel

Mistrivslen blandt de unge i Danmark vokser. Snowflake-generationen er blevet et udbredt fænomen. De unge, der er skrøbelige som snefnug, kræver en særlig opmærksomhed, hvis de skal få selvværd og styrke nok til at komme godt i gang med livet. Over halvdelen føler ikke, de kan overkomme det, der forventes af dem – eller rettere sagt – hvad de forventer af sig selv.

Mistrivslen vokser og det samme gør ventelisterne hos de psykologer, der tilbyder behandling til unge med angst eller depression på det offentliges regning. De unge skal i snit skal vente over et halvt år på gratis psykologhjælp i det offentlige, hvis de har angst eller depression. Hvis ikke de vil vente i månedsvis på hjælp, må de selv til lommerne. Typisk koster en konsultation hos en privat psykolog ca. 1.000 kr. Det er en stor udgift, da det jo ikke drejer sig om en enkelt time, men et længerevarende forløb.

Børn og unge, som er i krise og føler sig pressede, tager i stort omfang smertestillende piller for at forebygge eller dulme deres problemer og blive i stand til at præstere i hverdagen. Helt op til 15 pct. af pigerne i 9. klasse oplyser, at de ugentligt tager piller mod hovedpine, mavepine, nervøsitet eller søvnbesvær. Deres forbrug af piller kan i vid udstrækning kædes sammen med stress og mistrivsel, som i nogle tilfælde kan føre til selvskadende adfærd. 

Selvskade

En undersøgelse fra Børns Vilkår og Tryghedsfonden viser, at selvskade er et udbredt fænomen blandt unge. Hver fjerde pige i 9. klasse siger i undersøgelsen, at hun har prøvet at skade sig selv med vilje på et tidspunkt i sit liv ved f.eks. at skære i sig selv, kradse sig selv til blods eller slå hovedet mod genstande. Det samme siger hver syvende dreng. En undersøgelse, som ViOSS – Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade – har gennemført, viser, at 11 pct. af danskerne i aldersgruppen 18-80 år på et tidspunkt i deres liv har skadet sig selv med vilje mindst én gang. Langt den største andel med selvskadeerfaring findes i den yngre befolkning. Blandt de 18-25 årige angiver 32 pct. således at have skadet sig selv på tidspunkt i deres liv, mens det gælder 30 pct. af de 26-30 årige. Blandt de ældre aldersgrupper angiver 18 pct. af de 31-40 årige at have skadet sig selv. En anden undersøgelse (Møhl og Skandsen 2012) viser, at 21,5 pct. af danske gymnasieelever, har skadet sig selv mindst én gang.

Selvskade hænger uløseligt sammen med mistrivsel, og den høje forekomst må derfor betragtes som et vidnesbyrd om, at de unge mistrives mere end tidligere.

Overvægt

Danskerne bliver også federe og federe. I Danmark er det 18 pct. eller omtrent 900.000 mennesker, der er diagnosticeret svært overvægtige. For godt ti år siden var tallet nede på 13 pct. 59 pct. af alle mænd i Danmark er moderat eller svært overvægtige. 40,5 pct. er moderat overvægtige og 18,6 pct. er svært overvægtige. 46,2 pct. af alle kvinder i Danmark er moderat eller svært overvægtige. 27,8 pct. er moderat overvægtige, mens 18,3 pct. er svært overvægtige. 

Svær overvægt er en af de væsentligste risikofaktorer for en række kroniske sygdomme, inklusive hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Overvægtige er i stor risiko for at udvikle en lang række sygdomme. Disse sygdomme medfører, at overvægtige har en oversygelighed og overdødelighed sammenlignet med normalvægtige.

Velfærdsstaten er menneskefjendsk

De mange ulykkelige og triste eksistenser i Danmark viser, at den danske velfærdsstat er menneskefjendsk. Velfærdsstaten er tænkt som en solidarisk model, der bringer mennesker tættere sammen, men reelt tvinger den mennesker længere fra hinanden. Børn og forældre. Gamle og deres familier. Den gør danskerne sygere og svagere snarere end sundere og stærkere. Den producerer flere tabere og flere ulykkelige eksistenser end mennesker, der lykkes med deres liv. De mange ulykkelige og triste eksistenser i Danmark er en falliterklæring for det danske velfærdssamfund.