Venstreekstremister: DeSantis er farligere end Trump

Af Lars Hedegaard.

Det var til at forudse: Demokraternes og deres mediers indædte had til Donald Trump skyldes ikke en personlighedsbrist hos den tidligere præsident eller omsorg for demokratiet, eller at han skulle være racist, men ganske enkelt, at han med sin politik udgør en trussel mod den rabiate venstrefløjs planer om at sikre sig evigt herredømme.

Beviset får vi i disse dage i form af en mediekampagne mod Trumps udfordrer som republikansk præsidentkandidat, Floridas guvernør Ron DeSantis.

Adskillige mediekommentatorer er begyndt ar beskrive guvernøren som meget farligere end Trump.

Det gælder bl.a. HuffPost, der har publiceret en kommentar, som konstaterer, at ”ingen er farligere for Det Hvide Hus end Ron DeSantis – inklusive Donald Trump”. Guvernøren er nemlig ”bedre informeret, taktisk og udspekuleret, hvilket gør ham langt farligere…. Forestil jer Trump, men en [Trump], der er fast besluttet på at indføre en lovgivning, som bevæger landet i en retning, der ville vække rædsel blandt de fleste fornuftige mennesker.”

Ifølge venstrefløjen var det galt nok med Trump, man han har nu fundet sin overmand i form af den lille Hitler fra Florida, som åbenbart kan finde på hvad som helst.

Og skulle andre af de republikanske præsidentkandidater, som f.eks. Vivek Ramaswamy eller Nikki Haley, vise sig at have reelle chancer for at vinde det republikanske primærvalg, vil den stadigt mere rabiate venstrefløj også kaste sig over dem med alskens beskyldninger – og proklamere, at de er usandsynligt farligere end Ron DeSantis og Donald Trump.

LÆS OGSÅ:  Fuldt hykleri i Dansk Kvindesamfund

Det har aldrig drejet sig om Trump, men om demokraternes had til enhver, der vover at stikke en kæp i hjulet på deres planer om at styre USA uden opposition.

Som Jeffrey McCall, der er professor i journalistik ved DePaw University, bemærker: ”Mange af dagens etablerede medier har behov for at gøre en bussemand ud af en hvilken som helst centrum-højre-politiker, som har størst sandsynlighed for at sætte en stopper for deres foretrukne ideologiske vision.”

Ifølge radioværten Trey Radel ville også Moder Teresa få en ilde medfart, hvis hun opstillede til præsidentvalget som republikaner: ”Hun ville være racist, kvindehader, højreekstremistisk nazist og langt farligere end Trump og DeSantis.

Vi kender det jo også i Danmark. Husk hvordan Mogens Glistrup og Pia Kjærsgaard blev behandlet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)