Venstrefløjens patologiske had til jøder og Israel

Den 8. feb. rettede den israelske viceambassadør, Davy Antebi, kritik mod den danske venstrefløj og dens antisemitisme.

Allerede den 10. feb. stillede Berlingske velvilligt sine spalter til rådighed for en Steffen Groth, cand.mag. fra RUC, som beskylder viceambassadøren for at misbruge begrebet antisemitisme til uretmæssigt at brændemærke venstrefløjens politikere, som efter Groths opfattelse er alt andet end antisemitter.

De hårde fakta er, at der er et hav af eksempler på venstrefløjens antisemitisme.

I Enhedslistens stifterparti, DKP, støttede man til det sidste de antisemitiske regimer i Sovjetunionen og Østeuropa. En væsentlig andel af de jøder, der befinder sig i Danmark, er udrejst fra det antisemitiske Polen.

I det andet stifterparti, VS, plejede man omgang med terrorbevægelsen PFLP. Blekingegadebanden, der støttede PFLP med væbnet kamp, førte kartotek over danske jøder.

I 2014 var Hans Jørgen Vad og Solveig Munk fra Enhedslisten medunderskrivere på en opfordring til at fjerne den danske jøde og journalist Martin Krasnik fra dækningen af Israel.

I 2017 udtalte byrådsmedlem i Køge Niels Rolslev og S-byrådspolitiker Seyit Ahmet Özkan, at ”det er da almindeligt kendt, at zionisterne har været dybt involveret i IS”.

I februar 2019 hyldede borgmester i Københavns Kommune, Ninna Hedeager Olsen, fra Enhedslisten BDS-bevægelsen, der er fanatisk i sit had til Israel, på Københavns Rådhus.

Pernille Skipper, Mogens Lykketoft (S) og Carolina Magdalena Maier (tidligere Alternativet) har deltaget i konferencer med deltagelse af yderligtgående talere, der kaldte til væbnet kamp for at udslette Israel.

Zenia Stampe fra Radikale Venstre har på Facebook skrevet, at hun opfatter Israel som værende et racistisk apartheid-land, der udfører etnisk udrensning mod palæstinenserne.

Flere venstrefløjspolitikere, heriblandt Mogens Lykketoft, Torben Lund, Martin Lidegaard og Zenia Stampe, er gentagne gange kommer med voldsomme udfald mod Israel. De er alle besatte af patologisk had til jøder og Israel.

Steffen Groth skriver, at antisemitismeanklager er blevet rettet mod ”absolut ikke antisemitiske personer” som Lykketoft, Bernie Sanders og Jeremy Corbyn, kun fordi de er kritiske over for Israel.

Lykketoft, der er uhæmmet i sin antijødiske og antiisraelske propaganda, har støttet alle anti-israelske boykotkampagner og resolutioner i internationale fora, herunder FN, og er flere gange kommet på kant med israelske topembedsmænd, der har karakteriseret ham som ”jødehader” og ”antisemit”.

Bernie Sanders tilhører den venstreorienterede del af det jødiske samfund i USA, J Street, som støtter antisemitiske kræfter, der går ind for Israels udslettelse. USA’s ambassadør i Israel, David Friedman, kalder ganske rammende jødiske antisemitter som Bernie Sanders for at være ”værre end kapoerne” (kapoer var jødiske fanger, som hjalp nazisterne i koncentrationslejrene).

Og så er der Jeremy Corbyn, som i Groths optik er ven af Israel, mens 87 pct. af de britiske jøder og 39 pct. af ikke-jøder i Storbritannien betragter ham som antisemit.

Under Corbyns ledelse blev Labour gennemsyret af antisemitisme, hvilket har præget valgkampen i Storbritannien og skadet hans parti. Om Corbyns karriere som antisemit kan man læse mere her.

I sit angreb på Israels viceambassadør taler Groth mod hårde fakta og er direkte uvederhæftig. Hans navn bliver føjet til vores liste over de mange mentale tilfælde på den danske venstrefløj, der lider af patologisk had til jøder og Israel.

André Rossmann

Kommentarer