Når det gælder socialistiske utopier, gentages fejlen igen og igen – ligesom undskyldningerne, når det hele kollapser.
Venezuela er det seneste, tragiske eksempel på en katastrofe udløst af et forsøg på at indføre total statsstyring af en samfundsøkonomi. Landet kan føjes til den lange liste over socialistiske diktaturstater som Sovjetunionen, DDR, Nordkorea eller Cuba, der alle er endt i armod, tyranni og kaos.
Adfærdsmønstret blandt de venstreorienterede tomhjerner er altid det samme.
Når et nyt socialistisk regime kommer til, hilses det med begejstring, og kritikere, der peger på triste fortilfælde, får at vide, at disse ikke var ”rigtig socialisme«, men det er der så tale om denne gang.
I en periode udbasuneres de påståede ”fremskridt”, men når økonomien svigter og korthuset falder sammen, skydes skylden på ”fascistiske kræfter”, ”populister”, USA, storkapitalen osv.
Og når det socialistiske regime er faldet, er bortforklaringen, at regimet blot var en slags perverteret socialisme, hvor onde kræfter havde ødelagt det, der ellers tegnede så lovende.
Det er præcis den form for perverteret socialisme, som Corbyn i Storbritannien og venstrefløjen i USA’s demokratiske parti ønsker at indføre. Læs mere her.