Site icon 24NYT

Ventetiderne buldrer i vejret i sundhedsvæsenet

Syge danskere parkeres uden for døren til et presset sundhedsvæsen, hvor ventetiderne er buldret i vejret de seneste to år, skriver Berlingske.

”Helt overordnet er den gennemsnitlige ventetid for patienter, som har modtaget behandling inden for somatikken – det vil sige for fysiske sygdomme – vokset til aktuelt 44 dage, et kraftigt hop siden starten af 2020, hvor tallet lå nede på 31 dage. Det er dog kun gennemsnitstal, og der er således patienter, som har måttet vente endog meget længe på deres behandling.

Man skal være klar over, at det ofte handler om patienter, som har stærke smerter. Når de skal vente, går det ud over deres helbred og livskvalitet, ligesom de mister deres funktionsniveau.

De kraftigt stigende ventetider udløser nu hård kritik fra patientorganisationer, der mener, at man fra politisk hold har forsømt at udbygge og udvikle sundhedsvæsenet, i takt med at antallet af ældre og syge vokser kraftigt”.

Exit mobile version