Mens antallet af ledige i mange år er faldet og faldet, og beskæftigelsen er gået i vejret, er antallet af mennesker, som i Danmark er beskæftiget med at få andre i job, gået i samme retning. Det skriver Berlingske.
Siden 2014 er der således blevet 20 pct. flere, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen i Danmark, viste tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor i februar måned.
Omkring 15.000 er ansat på beskæftigelsesområdet, hvoraf de lidt over 12.000 er ansat i jobcentrene og som sagsbehandlere.
Det lyder paradoksalt. Men de mange ansatte har gennem årene beskæftiget sig mindre og mindre med at få ledige i ordinære job. I stedet har de ført tusindvis af samtaler og koncentreret indsatsen om dem, der er langt væk fra arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesindsatsen er groft sagt blevet til en social indsats, og jobcentrene blevet et sted, hvor man tager sig at lediges problemer med misbrug, psykiske lidelser og fysiske skavanker, de hjemløses boligproblemer, integration, arbejdsprøvninger af mennesker, der har søgt om førtidspension og fleksjob, og meget andet.
24NYT: For ca. 10 år siden opfandt Venstre kommunale jobcentre, som skulle hjælpe de ledige i job. Og de har aldrig været mere udskældte i Folketinget.
Den liberale tænketank Cepos har regnet på, hvad det koster at få en ledig i arbejde, hvis det udelukkende var det, der var jobcentrenes opgave. Pris pr. næse: Omkring en halv million kroner.
13,5 mia. kr. kostede den samlede beskæftigelsesindsats og sagsbehandlingen i de kommunale jobcentre alene i 2018. En milliardudgift, som ikke er faldet, selv om ledigheden er rekordlav og antallet af danskere på overførselsindkomst er det laveste i årtier.
Kun ca. 8 pct. af de omkring 606.000 danskere på overførselsindkomst (svarende til 46.000 personer) er kommet i job via jobcentret i 2018.