Vestager er eksponent for europæisk taberkurs

I et interview med Børsen for nylig sagde Margrethe Vestager, at en kommende europæisk industripolitik skal være ”grøn” og “baseret på fair konkurrence“, og at vi i Europa skal holde op med at forsøge at efterligne de amerikanske og kinesiske konkurrenter. Vi skal tænke på vores egne værdier, og hvad vi selv gerne vil.

Udviklingen de sidste 20 år viser, at troen på, at en liberal international orden hviler på ideernes triumf og det menneskelige fremskridts naturlige videreførelse, har været vores tids store vildfarelse. Virkeligheden er, at den internationale orden først og fremmest formes af styrke- og magtforholdene, og ikke af idéer. Derfor vil den fremtidige, internationale orden blive formet af dem, der har magten og viljen til at skabe den, primært USA og Kina. Det er tvivlsomt, om EU, der er en politisk dværg på den globale scene, kan klare denne udfordring.

I maj 2019 bragte Berlingske et interview med Larry Fink, som er chef for verdens største kapitalforvalter, BlackRock. Som topchef for BlackRock er Larry Fink en dominerende stemme i den globale finansverden, og hans ord og anbefalinger bliver vejet tungt af både bankfolk, investorer og virksomhedsledere over hele verden.

Finks største bekymring for Europa er, at innovationen er for langsom, og at vi ikke har nok entreprenører og nok fokus på teknologi til at skabe økonomisk vækst. ”Det største enkeltstående problem for Europa er, at europæerne ikke tilpasser sig hurtigt nok inden for teknologi og innovation og ikke har de store IT-virksomheder som Kina, USA og Israel har”, siger Fink. ”Det er, fordi unge mennesker i USA, Kina og Israel tror på, at de har muligheden for at ændre verden, og det ser du ikke meget af i Europa”, siger han.

Og Fink har ret. Modsat USA og Kina, der er hjemsted for IT-giganter som Apple, Amazon, Google, Tencent, Baidu og Alibaba, er de store europæiske tech-virksomheder nærmest ikke eksisterende.

Det gør dog ikke indtryk på EU og Vestager, som i 2019 har stoppet togfusionen mellem franske Alstom og tyske Siemens. Ambitionen for Alstom og Siemens har netop været at lægge arm på den globale scene med verdens største togproducent, kinesiske CRRC.

”Vi er i en kamp for overlevelse. Det er en eksistentiel krise i EU’s historie”, siger den tidligere formand for EU-Kommissionen, Romano Prodi, til Børsen. ”EU kan lide samme skæbne som Italien og blive glemt i århundreder. Italien var en gang forrest i globaliseringen. Det var os, der opdagede Amerika. Vi byggede de store skibe, der nu kan ses på museum. Men derefter blev Italien glemt i århundreder. Det samme kan nu ske for Europa. De nye store skibe er Google, Alibaba, Facebook og de andre giganter, der kommer fra USA og Kina“, understreger Romano Prodi.

De fortæller mig, at kunstig intelligens er fremtiden. Men 45 pct. af verdens supercomputere står i Kina, 45 pct. af dem står i USA, og måske 5 pct. andre steder i verden. Tilbage er 5 pct. i EU. Enten lyver de, når de siger, det er fremtiden, eller også deltager vi i EU ikke i fremtiden. Blandt verdens 20 største tech-selskaber, er der kun én EU-virksomhed med – på 19.-pladsen er det tyske SAP. Tror du så virkelig, at vi kan overleve?“, siger Prodi.

Europa har gjort et glimrende stykke arbejde med at sikre, at det er et godt hjem for deres middelklasse. Men det har ikke fokuseret på, hvordan det også kan sikre fundamentet for et godt hjem til den næste generation”, konkluderer Larry Fink.

EU og Vestager har låst Europa fast på en taberkurs, hvor Europa ”ikke deltager i fremtiden”, fordi ”fair konkurrence” og ”europæiske værdier” skal gå forud for benhård interessevaretagelse.

Det er en taberkurs, fordi den fastholder europæisk industrielt og teknologisk efterslæb i forhold til USA og Kina. Den vil ikke bringe Europa op i en tungere, international vægtklasse, tværtimod.

André Rossmann

Kommentarer