Selv om dansk erhvervsliv har advaret mod protektionisme og statsstøtteræs, vil Margrethe Vestager løsne op for statsstøtte- og konkurrenceregler i EU og skabe europæiske “champions”, dvs. globale vindervirksomheder, der kan vinde over konkurrenter fra USA og Kina, skriver Børsen.
”EU har nu for alvor erkendt, at det ikke altid er sådan, at handel pr. definition kun er godt. Man ønsker en stærkere styring og beskyttelse af europæisk industri gennem industrialliancer, EU-støttede udviklingsprojekter og andre nye redskaber.
Faren er, at man misbruger dem, som det skete, da Frankrig forsøgte at beskytte supermarkedet Carrefour mod et canadisk opkøb.
At vi er open for business er ikke længere en selvfølge i EU. Set med danske erhvervsbriller er risikoen til at få øje på, for i et statsstøtteræs taber små lande som Danmark altid til de store spillere”.