Af Jannich Kofoed
Alle, der værdsætter frihed, ikke mindst ytringsfrihed, må slutte op om Vestens kamp imod Rusland under Putin og fortsætte den, indtil alle systemkritikere er sat på fri fod og alle borgere har ret til at ytre sig frit.
Rusland er endnu ikke noget diktatur. Ikke alle kanaler for en fri meningsudveksling, som blev åbnet af Mikhail Gorbatjov og Boris Jeltsin, er blevet lukket igen. Men det går hurtigt. Den 3. marts besluttede ledelsen af Ruslands sidste uafhængige radiostation Ekho Moskvy at lukke helt ned, efter at Ruslands offentlige anklager forinden havde standset radioens udsendelser. Begrundelsen var, at Ekho Moskvy havde gjort sig skyldig i ”ekstremistiske aktiviteter, vold og bevidst misinformation”.
Ekho Moskvy gik i luften for første gang i august 1990, og har siden da kun været lukket ned én eneste gang, nemlig under det mislykkede kupforsøg mod Gorbatjov i august 1991.
Siden slutningen af perestrojka-perioden var Ekho’s chefredaktør Alexei Venediktov i mange år beundret for sit mod til at kritisere korruption og anden magtmisbrug. Han var endda en slags samtalepartner for Putin. For at gardere sig politisk ansatte han også ekstreme nationalister, som endda kritiserede Putin for ikke at være en tilstrækkelig aggressiv patriot. Hermed kunne Ekho præsentere sig som en radio for hele Rusland og ikke som et talerør for den svage opposition. Men invasionen i Ukraine har indsnævret alle muligheder for at agere frit, og eftersom hovedparten af aktierne i Ekho Moskvy var ejet af det statsejede olie- og gasselskab Gazprom, var det en smal sag at lukke radioen for tid og evighed den 3. marts.
To dage forinden annoncerede TV-stationen Dozhd TV, at dens hjemmeside var blevet lukket med samme begrundelse: At den havde skildret invasionen i Ukraine som ”krig” og ikke anvendt det statsdikterede og obligatoriske udtryk ”særlig militær operation”.
Samtidig har Ruslands officielle organ for mediekontrol anlagt sag imod syv andre medier for ”misinformation”, fordi de har rapporteret om dræbte civile i Ukraine og bombardementerne af ukrainske byer.
Tilbage som den eneste uafhængige avis er Novaya Gazeta, som blandt andet er finansieret af Sovjetunionens tidligere leder Mikhail Gorbatjov. Avisens medarbejdere er ikke bare blevet truet på livet men i flere tilfælde myrdet, efter alt at dømme af Putin-loyale tjetjenere, hvoraf mange i disse dage kæmper i Ukraine. Men at Novaya Gazeta er blevet hædret med udmærkelser og priser uden for Rusland hjælper ikke avisen; snarere tværtimod gør det den ekstra suspekt som et redskab for udenlandsk og især amerikansk imperialisme. Novaya Gazeta går snart døden i møde.
Man skal ikke tage fejl af, at Vladimir Putin, FSB-kliken, oligarkerne og sykofanterne omkring ham stadig har opbakning fra et stort flertal i befolkningen. Da Novaya Gazeta forleden på sin forside aftrykte et fotografi af den antikrigsprotest, som journalisten Marina Osjannikova udførte foran rullende kameraer på TV-stationen Kanal 1, nægtede mange aviskiosker dagen efter, i ægte patriotisk ånd, at sælge avisen.
Mens der stadig var åndehuller for ytringsfriheden selv i de sorteste perioder siden Vladimir Putins opstigen til magten, så er de ved at blive lukket ét for et. Det seneste eksempel på, at Rusland ikke længere selv med den bedste vilje kan kaldes en retsstat, er skueprocessen imod ytringsfriheds-aktivisten Aleksej Navalnij. Oven i de to og et halvt år, han afsoner i forvejen 100 kilometer øst for Moskva, blev han idømt ni års straffearbejde.
”Hvis fængsel er prisen for min menneskeret til at sige, hvad der skal siges, så kan de gå efter 113 års fængsel. Jeg trækker ikke mine ord og handlinger tilbage,” skrev Navalnij den 15. marts på Instagram. Nu er også Instagram lukket i Rusland. Navalnij slipper ikke levende ud af fangelejren, førend Putin bliver dræbt eller styrtet fra magten. Lad os håbe, at én af delene sker snarest.
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vesten er måske ved at genfinde troen på sin egen styrke. Tyskland er modstræbende ved at blive trukket ud af sin klæge pacifisme, som Donald Trump forlangte det. Polen, EU’s reaktionære paria, som i årtier har advaret imod Ruslands aggressive tendenser, har opnået umistelig hæder ved generøst at modtage over to millioner pårørende til de ukrainske mænd, som forsvarer deres land. Europa kan prise sig lykkelig over, at USA samtidig med sin tilstundende konflikt med Kina stadig føler et ansvar for at forsvare den vestlige civilisation – i denne omgang imod Rusland under Putin.
Ytringsfrihedens forsvarere i Vesten har i årtier og med rette angrebet den ensretning af medierne, som ikke mindst EU har fremmet. Europas venstreorienterede politiske overklasse har i over en generation marcheret sejrrigt gennem institutionerne og har indtaget samfundets vigtigste højdedrag. Men træd et skridt tilbage og se nøgternt på den vestlige virkelighed: pluralismen og ytringsfriheden er stadig intakt i det liberale demokrati. I Rusland, derimod, befinder de sig begge i en fortvivlet dødskamp. Jeg er ikke i tvivl. Jeg har valgt side: Vesten er bare bedst.