Rune Toftegaard Selsing har skrevet et tankevækkende indlæg i Jyllands-Posten, hvor han gør opmærksom på, at der er meget at kritisere Vesten – og især USA – for. Når Rusland f.eks. bebrejdes for sit mislykkede forsøg på at blande sig i det amerikanske præsidentvalg, bør vi huske, at USA gang på gang har gjort det samme – og som oftest med større held.
Selsing peger med rette på den vestlige misforståelse, at vore vestlige værdier er universelle, som vi om nødvendigt med vold og magt skal pådutte resten af verden. Vi burde for længst have indset, at store dele af menneskeheden ikke vil vide af dem.
Som Selsing skriver: “Virkeligheden er, at vores liberale værdier og menneskerettigheder ikke er universelle. Det er kristne værdier. Når vi håndhæver dem i resten af verden, er der altid en risiko for, at de bliver opfattet som rå magtanvendelse. Som en moderne form for korstog.
Vi bør bære os helt anderledes ad. Acceptere pluralismen. Give plads til andre. Respektere forskelligheder. Også dem, vi ikke nødvendigvis bryder os om.” Så vidt Rune Toftegaard Selsing.
Respektere er et stort ord. Der er ingen grund til, at vi skal respektere f.eks. kvindeundertrykkelsen i den muslimske verden, kastesystemet i Indien eller det kinesiske regimes racisme og folkedrab.
Vi kan nøjes med at konstatere, at sådan forholder det sig altså, og at der ikke er meget, vi kan gøre ved det. Vi kan hverken med pisk eller ulandshjælp gøre fra eller til. Det eneste, vi kan gøre, er at holde disse modbydelige samfundsforhold fra livet og i hvert fald ikke importere dem til vore lande, som vore politikere har gjort gennem årtier. Vesten er en truet art og fylder stadigt mindre i en verden, der ikke vil vide af os. Det må vi indse i stedet for at puste os op som verdens herskere.
Selsing spekulerer på, om det vi nu oplever er en hævn for gammel vestlig imperialisme. Sådan kan man opfatte det. Samtidig bør vi forstå, at efter Vestens dominans kommer nye imperier, der sandsynligvis bliver værre. Kina har for længst proklameret, at det har verdensherredømmet som mål og er godt på vej til at virkeliggøre drømmen.
Det burde vi forholde os til i stedet for konstant at svælge i selvbebrejdelser.