NATO har militær og finansiel kapacitet til at slutte krigen i morgen, hvis man havde viljen, siger en række militær eksperter til Børsen.
“Nato kunne have stoppet krigen for et år siden, men tillader, at den fortsætter, og lader, som om Vesten har gjort tilstrækkeligt, mens ukrainerne bliver ved at dø. Resultatet er en udmattelseskrig og en offensiv, som vil vare i uger og sandsynligvis i måneder.
Offensivens udfald vil med stor sandsynlighed få konsekvenser for den europæiske sikkerhedssituation i lang tid fremover. Får Ukraine succes med en fuldstændig tilbageerobring, kan det bringe Kreml-regimet ned, og det skræmmer mange vestlige ledere, fordi de ikke ved, hvad der sker bagefter.”