Vesteuropæiske EU-lande vil ikke forsvare Østeuropa

Europæernes kujonagtige tilgang til deres egen sikkerhedspolitik betyder, at et kæmpe flertal i de fleste europæiske lande fortsat forventer amerikansk assistance til de østeuropæiske lande i tilfælde af russisk aggression, skriver Christian Foldager i Berlingske.

”En større undersøgelse fra tænketanken European Council on Foreign Relations viser, at ingen europæisk befolkning vil hjælpe amerikanerne i en konflikt med russerne. I store lande som Spanien, Holland, Frankrig og Italien er det under 20 pct., som i en konflikt mellem de to lande vil støtte USA. I Tyskland er det blot 12 pct., som vil støtte amerikanerne. I Danmark er kampviljen en smule større, men ikke mærkbart. Et flertal af danskerne vil ikke støtte amerikanerne i en konflikt med Rusland.

Vil europæerne betragte et angreb fra russerne på et østeuropæisk NATO-land som et angreb på alle, som musketereden foreskriver? Svaret er et rungende nej. Alene et flertal af amerikanerne, canadierne, hollænderne og briterne vil komme de østeuropæiske NATO-lande til undsætning i tilfælde af en konflikt med russerne”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)