I en række vestlige demokratier presses de liberale frihedsrettigheder fra flere sider. Demokratisk valgte regeringer finder det politisk rationelt at indsnævre rammerne for det frie ord. Friheden forsvinder sjældent ved ét stort indgreb, men bid for bid, skriver Thomas Barnebeck Andersen, der er professor ved Økonomisk Institut på Syddansk Universitet, i Berlingske.
”Hadtalelovgivning udvides til nye områder og grupper. Symbolske handlinger, der tidligere blev beskyttet som politiske ytringer, kriminaliseres. Digitale platforme pålægges et stadig større ansvar for at fjerne ulovligt eller skadeligt indhold. Hvert enkelt skridt kan forsvares med henvisning til et konkret problem: ekstremisme, chikane, religiøse spændinger, misinformation eller national sikkerhed.
Tærsklen for at indskrænke friheden er blevet lavere. Herhjemme indførte SVM-regeringen i 2023 den såkaldte koranlov , der kriminaliserer utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning. Når staten indskrænker en frihedsrettighed, får regeringen ofte en umiddelbar politisk gevinst. Den kan dæmpe en konflikt, sende et signal om handlekraft og flytte en ubehagelig sag væk fra forsiden.
Hver gang staten gør det lidt mere legitimt at regulere ytringer, slides der på de normer, der gør demokratiet liberalt: tolerance over for det ubehagelige, fri debat og borgernes forventning om, at staten ikke griber ind mod legitime synspunkter. Det er den institutionelle omkostning, der bæres af samfundet, herunder kommende generationer”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)