Vi dyrker flere kartofler, men færre af dem havner på middagsbordet

I de gode gamle dage bød efterårsferien på kartoffelopgravning i den våde og oktober-kolde jord. I dag har de fleste familier erstattet turen i marken med kastanjedyr og biografture. Og mens spisekartoflen har mistet sin centrale plads i ferien, har den også tabt terræn på markerne til en helt anden slags kartoffel.

Tæt på to tredjedele af kartoflerne er nemlig stivelseskartofler, der ender som kartoffelmel. Kartoffelmelet bruges til alt fra slik, piller, papir og adskillige fødevarer. Og faktisk er arealet med kartofler til kartoffelmel steget markant de seneste år. Siden 2015 er er arealet vokset med 49 procent.

–       Selvom appetitten på danske spisekartofler ser ud til at være vigende, så har selve stivelsen i kartofler vist sig at være en nyttig ingrediens i en bred vifte af produkter. På den måde beholder kartoflen sin position som en central afgrøde i dansk landbrug, siger Peter Byrial Dalsgaard, teamleder i Landbrugsstyrelsen.

Faktisk er det kun 13 procent af kartoffelarealet, hvor der bliver dyrket spisekartofler i dag. Og arealet med spisekartofler er skrumpet med 24 procent siden 2015.

Den sprødeste del af dyrkningen

Selvom der dyrkes færre kartofler til middagsbordet, formår kartoflen ad andre snedige veje at blive en del af danskernes efterårsferie. Dyrkningen af kartofler til chips og pomfritter breder sig nemlig over fire ikke uvæsentlige procent af det samlede kartoffelareal.

Det samlede areal til kartoffeldyrkning er et område større end Falster. Lægger man alle typer af kartoffelmarker sammen, så er arealet vokset med 31 procent siden 2015.

Fakta: Sådan har kartoffeltyperne udviklet sig

Fakta: Her bliver der dyrket flest spisekartofler