Vi nærmer os hastigt amerikanske tilstande

Af Lars Hedegaard.

Amerikansk politik har gennem snart mange år været domineret af et racevanvid i form af venstrefløjens evige klager over, at racisme er årsag til enhver tænkelig ulykke. Problemet er ”hvidt overherredømme”, som giver anledning til alt ondt i verden. Uanset om man taler om ”klimaet”, økonomien, covid eller manglende rettigheder for mænd med penis, der påstår at være kvinder, står hvide mænd bag alle fortrædeligheder. De hvide udgør ganske vist en stærkt svindende andel af den amerikanske befolkning, men jo færre de er, des ondere og mere magtfulde bliver de, må vi forstå.

Det gjaldt også, da fem sorte betjente i Memphis for få dage siden dræbte en sort mand. For nu kan også sorte være smittet med ”White supremacy”, som simpelthen forklarer alt.

Modgiften mod den hvide fare har i mange år været at indføre kvoter for sorte og andre racemæssige eller etniske grupper, som skal have særbehandling, f.eks. ved optagelse på universiteter eller offentlig ansættelse. Kompetence eller egnethed skal vige for race eller etnicitet. Amerikanere af kinesisk afstamning skal dog ikke regne med at blive favoriseret. De skal tvært imod underprioriteres, fordi deres IQ er for høj.

Og som med enhver amerikansk galskab har også denne nu vundet indpas i Danmark. Vi skal simpelthen lære at tænke i racistiske og etniske baner. Idealet er ikke længere et sammenhængende folk, men opsplitning i segmenter, hvoraf nogle kan gøre sig fortjente til særbehandling, fordi det er synd for dem.

LÆS OGSÅ:  Penge har altid ret

En kommentator på Facebook har netop udfyldt grundlisten for borgere, der ønsker at stille sig til rådighed som domsmænd, og bemærker, at myndighederne vil til at favorisere ansøgere af anden etnisk herkomst end dansk. Med andre ord må danskere regne med at blive fravalgt, hvis en etniker eller ikke-hvid står på spring.

Den racistiske og etniske regel vil naturligvis favorisere venstrefløjens partier, som i særlig grad tiltrækker muslimer – for det er jo dem, sagen handler om. Dermed vil det danske retsvæsen, som i forvejen er gennemsyret af venstrefløjsideologi, få et yderligere venstrenøk. Snart kan danskerne risikere at blive dømt af domsmænd, der er tilhængere af en helt anden retsorden end den danske. Som bekendt går 77 pct. af de herboende muslimer ind for at erstatte dansk lov med sharialoven, og det kan næppe undgå at præge deres kendelser.

Hvordan vil man i øvrigt finde ud af domsmandskandidaternes race eller etnicitet? Skal danske statsborgere – som det sker i USA – udfylde erklæringer om, hvordan de vil tituleres? Altså er man f.eks. sort, hvid, brun, asiat, inuit, hjemmetysker, færing, transkønnet, homoseksuel eller muhamedaner.? Og hvad skal man gøre med folk, der tilhører flere racemæssige eller etniske grupper. F.eks. en transkønnet bornholmer, der er gået over til islam, og som identificerer sig som indianer? Alt skal skrives ned og gemmes i det fagre nye Danmark.

LÆS OGSÅ:  Jorden gik under i onsdags

Hvem har mon bestemt, at vi skulle gå over til amerikanske forhold? Er det vedtaget i Folketinget, eller er det bare noget, som venstrefløjens højborg, Justitsministeriet, har fundet på?

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)