Videns autoritet er gået fløjten


I sektionen “24NYT Kommenterer” bringer vi kommentarer til nyheder og indlæg, som de etablerede medier har bragt, og som 24NYT har et politisk ukorrekt syn på. 
 

Vi har aldrig været enige om, hvordan verden skal defineres. Der har altid været kamp om fakta og fortolkninger heraf. Den såkaldte objektive sandhed, som serveres af forskere og journalister, er ofte synspunkter, der understøtter specifikke agendaer og værdisæt. Lad os give et par eksempler.

Havde den politiske korrekthed ikke haft et jerngreb om den danske socialforskning, kunne politikerne være gået i gang med at bekæmpe parallelsamfundene næsten 20 år tidligere, end de faktisk gjorde. I flere årtier har danske forskere nemlig haft mere travlt med at lave politik end at bedrive forskning. Forskerne har således turneret med rosenrøde vurderinger af, hvordan indvandrere og flygtninge ville bidrage til dansk økonomi. De er gået rundt i moskeer og fundamentalistiske kredse uden at kunne få øje på advarselslamperne. De er veget tilbage fra at kortlægge den sociale kontrol og kvindeundertrykkelse, som har ført til trusler, overgreb og ødelagte tilværelser for piger og kvinder med indvandrerbaggrund. De har nedtonet det religiøse aspekt i forbindelse med terror eller har lukket øjnene for troens betydning i forhold til at blive integreret. Og så videre, og så videre.

Et andet eksempel er et studie, som blev offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science i USA i 2015, og som kunne dokumentere, at knap to tredjedele af 100 anerkendte resultater inden for socialpsykologien ikke kunne reproduceres. Det, man troede var videnskabelig objektiv sandhed, kunne ikke genskabes.

Senest har et andet anerkendt videnskabeligt tidsskrift, Lancet, bragt en ledende artikel med en påstand om, at klimaopvarmning direkte og indirekte er skyld i 7 mio. dødsfald årligt. Artiklen henviser til en rapport, som blev udarbejdet af WHO (verdens sundhedsorganisation, red.). Det viser sig imidlertid, at WHO’s rapport kun nævner effekterne af luftforening. Klimaopvarmning nævnes ikke med et eneste ord. Læs mere på: https://www.breitbart.com/london/2018/05/11/fake-news-lancet-ties-seven-million-deaths-to-climate-change/

Med så omfattende fake forskning, der foregår verden over, kan det ikke undre, at videns autoritet har trange kår.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)