VIDEO: Hizb ut-Tahrir demonstrerede “for fred” foran Christiansborg – men havde de medbragt jihad-flag?

Det religiøse parti Hizb ut-Tahrir havde medbragt massevis af store flag til deres demonstration foran Christiansborg fredag. “Vi er ikke en trussel,” var budskabet på dansk.

Hizb ut-Tahrir, der ønsker at erstatte demokratiet med religiøs lovgivning, demonstrerede foran foran Christiansborg.

På dansk var deres budskab, at der ikke er nogen grund til at bekymre sig over deres tilstedeværelse i Danmark:

“Vi er ikke jeres fjender, vi er ikke en trussel, vi lever blandt jer, mens vi bekymrer os om vores børns fremtid, og mens vi værner om vores idéer og identitet,” sagde imamen Omar Saad fra talerstolen ifølge TV2.

Jihad-flag

Men på hvide og sorte flag med arabisk skrift havde partiet et budskab, der kan tolkes som en støtte til “hellig krig”.

De mange hvide flag med sort skrift gives traditionelt til lederen i en islamisk hær. De sorte flag med hvid skrift bæres af officererne. Det fortæller Hizb ut-Tahrir på deres hjemmeside.

Disse flag bruges af troende for at vise omgivelserne, at man har modet og viljen til at gå i hellig krig for at underlægge et område religiøs lovgivning.

SF-politiker er rasende

Flagene fremgår bl.a. af en video lagt på Twitter af politikeren Ida Auken under overskriften “Det her gør mig rasende”.

På videoen kan man høre en taler råbe vredt på noget, der lyder som en blanding af dansk og arabisk, inden han skingert skriger “Takbir!”, hvortil forsamlingen samstemmigt råber “Allahu akbar!”.


Ikke forbudt

Hizb ut-Tahrir er grundet sit voldelige og anti-demokratiske budskab forbudt i en lang række lande, herunder Tyskland, Rusland, Kina, Tyrkiet og næsten samtlige arabiske lande.

Trods flere forsøg er Hizb ut-Tahrir, der betyder Frihedspartiet, endnu ikke forbudt i Danmark.

Dette skyldes muligvis, at domstolene kun lytter til, hvad partiet siger på dansk.

Mener du at den islamiske organisation bør forbydes? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder.

Kommentarer