VIDEO: Hvem er denne brandstifter?

Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere den mand, der natten til mandag d. 27. august satte ild til en frisørsalon på Hovedgaden i Rønde. 

Overvågningsvideo fra stedet bekræfter politiets mistanke om, at branden var påsat. Her kan man se, hvordan en ukendt gerningsmand mødte op på gerningsstedet omkring kl. 1.00 om natten med en dunk i hænderne. Herefter bankede han hul i en glasrude, hældte den brandbare væske gennem det og antændte butikken. Under ildspåsættelsen opstod en eksplosion, som gerningsmanden tilsyneladende blev ramt af.

Artiklen fortsætter under videoen…

Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have oplysninger i sagen. Kender man fx en mand, der efter d. 27. august har haft brandskader i ansigtet, på overkroppen eller på hænderne, bedes man ringe 114.

Det var en borger, der bor tæt på salonen, der anmeldte branden, som brandvæsnet hurtigt fik under kontrol. Der nåede dog at ske større røg- og sodskader i salonen.

Østjyllands Politi er vidende om, at der sidste år opstod en lignende brand i salonen. Det indgår også i efterforskningen.

Se overvågningsvideoen  (nu slette) fra gerningsstedet nedenfor. Har du oplysninger i sagen, kan de gives til Østjyllands Politi på tlf. 114.

 

Kommentarer