Video: Hvem er denne mand?

Politiet efterlyser gerningsmand til hærværk mod cykler i Viborg

I løbet af de sidste fire måneder har Midt- og Vestjyllands Politi modtaget 16 anmeldelser om hærværk mod cykler i Viborg. Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at identificere den mulige gerningsmand.

I løbet af de sidste fire måneder har Midt- og Vestjyllands Politi modtaget 16 anmeldelser om hæværk, hvor cykler i Viborg har fået skåret deres dæk op og er blevet ridset. Langt de fleste tilfælde er begået i det nordlige Viborg om natten. Politiet mistænker, at det er den samme gerningsmand, som står bag alle forholdene.

Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu billeder og optagelser fra videoovervågning opsat på nogle af gerningsstederne. Videoerne viser den mulige gerningsmand, og Politiet beder om borgernes hjælp til at identificere ham.

Manden beskrives som 170-180 cm høj, almindelig af bygning og med mørkt kort hår.

Informationer om manden kan gives til politiet på tlf. 114.

Se video nederst i artiklen.

 

 

Kommentarer